Forvaltningskonference 2011
Hermed indbydes til forvaltningskonference som igen i år
afholdes på Hotel Nyborg Strand den 23. og 24. august
2011. Temaet for dette års konference er "Almen velfærd".
Forvaltningskonferencen 2011 sætter derfor fokus på Danmarks
almene boliger som en af grundstenene i det moderne velfærdssamfund
og på, hvordan denne opfattelse af sektoren kan blive endnu mere
udbredt.
På forvaltningskonferencen vil et gennemgående tema være at
diskutere samarbejdsmuligheder og herigennem søge at inspirere til
fremtidige samarbejder mellem boligorganisationerne og eksterne
aktører.
Desuden byder konferencen på rådgivning indenfor en række mere
klassiske forvaltningsemner, som er aktuelle i det daglige
forvaltningsarbejde. Her vil der være mulighed for at diskutere og
få svar på konkrete spørgsmål.
Som sædvanlig bliver der også plads til at udveksle erfaringer
med kolleger fra hele landet.
Forvaltningskonferencen er rettet mod direktører,
forretningsførere og andre med lignende administrative
ledelsesfunktioner. Boligorganisationer med mindre end 4000 lejemål
i administration kan kun påregne at deltage med én deltager på
konferencen.
Vedlagt er program og tilmeldingsblanket. Tilmelding til konferencen
er bindende.
BL udsender bekræftelse på deltagelse og opkrævning af
deltagerafgift.
Med venlig hilsen
Bent Madsen / Niels Sørensen
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
28. juni 2011 |
| Senest opdateret: |
16. september 2011 |