Bagrund og formål

Forudsætningen for trivsel i en almen boligafdeling er, at beboerne respekterer hinanden og kan tale sammen - også i det beboerdemokratiske arbejde. På den måde løses mange små og store konflikter.

Alligevel går konflikterne af og til i hårdknude, så man får brug for hjælp udefra til at få dem løst. 

Med vedtagelsen af den almene lejelov i 1998 fik den almene boligsektor med beboerklagenævnene en vigtig nyskabelse. Nævnene skal styrke beboernes retssikkerhed og skaffe mulighed for at få løst en række tvister i en almen boligorganisation på en nem, billig og ikke mindst hurtig måde.

Inden vedtagelsen af den almene lejelov i 1998 var man som beboer i en almen boligafdeling ofte henvist til at få konflikter, som var gået i hårdknude, afgjort ved de almindelige domstole.

En domstolsbehandling af en tvist vil typisk være både udgifts- og tidskrævende. Som konsekvens heraf blev der den 1. juli 1998 indført beboerklagenævn i kommunalt regi. Fordelen ved disse nævn er, at den enkelte beboer får mulighed for at få prøvet sin sag på en billig og nem måde. 

Lovreglerne om beboerklagenævnet og dets ­arbejde findes i lov om leje af almene boliger, kapitel 17.