Beboerklagenævnets afgørelse
Nævnet har pligt til at indhente alle oplysninger, der er nødvendige til brug for sagens afgørelse.
En stor del af sagsbehandlingen ved beboerklagenævnet foregår skriftligt, men nævnet kan indkalde parterne og andre til møde i nævnet. Det er dog muligt at give en person fuldmagt til at repræsentere sig.
Beboerklagenævnet har også mulighed for at indhente oplysninger hos alle offentlige og private myndigheder.
Besigtigelse
Nævnet kan foretage besigtigelse af lejemålet, f.eks. i sager om mangler ved lejemålet, eller hvis der er tvist om istandsættelsen ved en fraflytning.
Mediation
I sager der vedrører lejerens brug af det lejede, herunder spørgsmål om lejerens adfærd, kan nævnet foreslå parterne, at der afholdes mediation. Mediation er en form for mægling mellem to parter.
Mediation kan eks. anvendes i husordenssager, hvor beboerklagenævnet kan kalde parterne sammen med henblik på at forsøge at løse sagen ved mægling.
Mediationsmuligheden er tænkt som et redskab f.eks. i de sager, hvor flere beboere klager over hinanden, og hvor det er svært at gennemskue, hvem der er den forurettede part. Mediatoren kan f.eks. være en socialrådgiver eller beboerrådgiver.
Frist for nævnets afgørelse
Når beboerklagenævnet har modtaget alle nødvendige oplysninger og eventuelt anvendt muligheden for at høre parternes forklaring eller foretage besigtigelse, skal nævnet træffe en afgørelse i sagen inden fire uger herefter.
Har beboerklagenævnet ikke truffet afgørelse inden udløbet af fristen, kan klageren indbringe sagen for boligretten uden at afvente nævnets afgørelse.
Beboerklagenævnets afgørelse træffes ved almindeligt stemmeflertal.
Nævnet er kun beslutningsdygtigt, når samtlige medlemmer er til stede. Ved stemmelighed gør formandens stemme udslaget.
Den afgørelse, man får fra beboerklagenævnet, er ikke en dom og kan derfor ikke gennemtvinges med fogedrettens bistand.
Indbringelse af beboerklagenævnets afgørelser for domstolene
Beboerklagenævnets afgørelse kan af begge parter indbringes for boligretten. Indbringelsen skal ske senest 4 uger efter, at underretning om nævnets afgørelse er meddelt de to parter i sagen. Ved beregning af fristen ses der bort fra juli måned.
I specielle tilfælde kan boligretten give tilladelse til, at en sag alligevel indbringes, selv om fristen er overskredet, hvis man søger herom inden et år efter beboerklagenævnets afgørelse. For at få en sådan tilladelse kræves det, at man har en meget god forklaring på, hvorfor man ikke har overholdt 4-ugers fristen.
Beboerklagenævnet skal redegøre for sin afgørelse under behandlingen i boligretten, men nævnet er ikke part i sagen.
I de sager, der handler om opsigelse, og hvor lejeforholdet er gjort betinget, eller hvor lejeren har fået en advarsel, kan boligretten foretage en fuldstændig prøvelse af beboerklagenævnets afgørelse.
Boligrettens afgørelser kan indbringes for Landsretten som ankeinstans. Det er dog et krav at sagens værdi overstiger 10.000 kr. eller at Procesbevillingsnævnet har givet særskilt tilladelse hertil.
Herudover kan Landsrettens afgørelser undtagelsesvist, hvor der er tale om principielle spørgsmål, indbringes for Højesteret, hvilket ligeledes kræver særskilt tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.
Som det fremgår, kan en sag altså blive både dyr og langvarig for begge parter, hvis sagen ikke slutter med beboerklagenævnets behandling.
| Sideansvarlig: |
Susann Bærentsen |
| Oprettet: |
5. april 2013 |
| Senest opdateret: |
5. april 2013 |