Beboerklagenævnets sammensætning

Meningen med at etablere beboerklagenævn er at skabe et organ, der både har teoretisk og praktisk indsigt i forholdene omkring almene boliger. Dette ønske afspejler sig i sammensætningen af beboerklagenævnet.

Beboerklagenævnet skal bestå af tre personer - en formand og to sagkyndige medlemmer. Formanden skal være jurist og beskikkes af direktøren for statsforvaltningen efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. Der stilles yderligere det krav til formanden, at han ikke må have særlig tilknytning til grundejer-, bolig- eller lejerorganisationer. Formanden må heller ikke være erhvervsmæssigt interesseret i ejendomshandler.
Kommunalbestyrelsen udpeger de to sagkyndige medlemmer, der skal repræsentere udlejer - boligorganisationen - og lejer. Udpegningen sker efter indstilling fra henholdsvis de almene boligorganisationer og de større lejerforeninger i kommunen.

Hvis beboerklagenævnet skal træffe afgørelse i en sag, der drejer sig om husordensproblemer m.v., udvides nævnet med et yderligere medlem. Dette medlem skal have indsigt i sociale forhold og kan f.eks. være en socialrådgiver ansat i kommunen. Dette sagkyndige medlem skal vurdere, om den pågældende husordenssag indeholder sociale elementer, der kan medføre, at der skal etableres forskellige støttemuligheder og kontakt til de sociale myndigheder for derved at finde den bedst egnede løsning på problemerne.

Hvis den socialt sagkyndige har kendskab til beboeren fra andre sammenhænge, f.eks. fordi den pågældende er beboerens socialrådgiver, har det sagkyndige medlem tavshedspligt med de oplysninger om beboeren, som han måtte sidde inde med. En overtrædelse af denne tavshedspligt vil være strafbar.

Det pågældende medlem har ikke stemmeret, men er i øvrigt medlem af nævnet på samme vilkår som de øvrige deltagere.

Udnævnelsen af beboerklagenævnets medlemmer sker for maksimalt fire år ad gangen.

Beboerklagenævnets medlemmer skal være myndige og uberygtede.