Søger du bolig? - Klik her

2618 - Praktikpladsoptælling 2018: Hvor mange lærlinge er ansat på jeres byggesager?

I løbet af oktober 2018 laver vi igen en optælling af alle lærlinge, beskæftigelsesinitiativer og fritids-/lommepengejob i forbindelse med almene byggesager.

Igen i år vil optællingen ud over renoveringssager støttet af Landsbyggefonden også omfatte nybyggeri. Det kan derudover være en god idé ligeledes at indberette større byggesager, som er ’selvfinansierende’, da praktikpladsoptællings resultater som noget nyt vil indgå i en årlig rapportering om branchens bidrag til samfundet og FN’s verdensmål.

Der er deadline for udfyldelse af det elektroniske optællingsskema onsdag d. 31.oktober 2018.

Læs mere om optællingen og tilgå elektronisk optællingsskema

Optællingen fra 2017 viste, at der i gennemsnit er 13,9 pct. praktikanter på renoveringer støttet af Landsbyggefonden og nybyggerier i den almene sektor. Det er vigtigt, at vi får talt alle praktikanter igen i år, så vi fortsat kan dokumentere og fastholde de gode resultater!

2014*

11,2 pct.

2015*

11,6 pct.

2016

13,9 pct.

2017

13,9 pct.

* kun renoveringssager støttet af Landsbyggefonden

Alle boligorganisationer, som er i gang med et nybyggeri eller en renoveringssag støttet af Landsbyggefonden skal bidrage til optællingen. Fokus i optællingen vil være på:

  • Lærlinge der er i gang med en erhvervsuddannelse (både korte og lange forløb)
  • Beskæftigelsestiltag i forbindelse med byggesagen (job med løntilskud, virksomhedspraktik, flexjob eller lignende)
  • Fritidsjobs og lommepengejobs

Kravet er, at de skal udføre et arbejde på den konkrete renoveringssag.

Spørgsmål vedrørende optællingen kan rettes til udviklingskonsulent Liv Jørgensen på tlf.: 33 76 20 69 eller mail: liv@bl.dk

 

Med venlig hilsen

Bent Madsen      /     Liv Jørgensen

Oprettet: 01. okt. 2018, Senest opdateret: 01. okt. 2018
Print Tip en ven LinkedIn Facebook Twitter RSS