Forvaltningsrevision på BL's lovportal
For at hjælpe boligorganisationerne til at opfylde lovens krav
om at skrive forretningsgange og gennemføre forvaltningsrevision
har BL i samarbejde med Schultz Information og Boligkontoret
Danmark udviklet et modul på BL-Lovportal.
Modulet indeholder i alt 42 forretningsgange og 91 målsætninger,
som stilles til rådighed for de boligorganisationer, som tegner
abonnement på modulet BL-Forvaltningsrevision hos Schultz
Information.
Alle modulets forretningsgange og målsætninger er udarbejdet af
Boligkontoret Danmark og kvalitetssikret af BL og kan benyttes
direkte eller som inspiration for boligorganisationerne.
BL-Forvaltningsrevision giver således boligorganisationen et
værktøj, hvor den kan danne sine egne forretningsgange og
målsætninger, gemme dem og linke dem op til lovgivningen i
BL-Lovportalen.
BL-Forvaltningsrevision kan være relevant både for de
boligorganisationer, som ikke har haft forretningsgange og
målsætninger tidligere og for de boligorganisationer, som er kommet
i gang, men som vil hæve standarden på eller øge omfanget af det
hidtidige arbejde med forvaltningsrevision.
| Sideansvarlig: |
Dorte Hjerrild |
| Oprettet: |
15. september 2009 |
| Senest opdateret: |
8. september 2010 |