God almen ledelse

Foto: Colourbox

Det er en stadig større udfordring at arbejde med moderne ledelse af virksomheder. Det kræver langt større dynamik end tidligere at løse opgaverne - i såvel den private som i den offentlige sektor.

Ledelsesopgaven kompliceres ofte af, at mange aktører ofte har modsatrettede interesser. Samtidig undergår samfundet så hastige forandringer, at planlagte mål og strategier ofte næsten er forældede, inden blækket er tørt. Det stiller krav til alle involverede - men ikke mindst til ledelsen af den enkelte virksomhed. Hastige forandringer udfordrer lederes intuition, fantasi og omstillingsparathed på alle niveauer - og sætter gældende normer og værdier på prøve.

God ledelse i den almene boligsektor
En million mennesker bor i almene boliger. Den almene boligsektor omsætter for 25-30 mia. kroner om året i bygningsvedligeholdelse, drift og nybyggeri. Mere end 700 selvstændige boligorganisationer med ca. 25.000 organisations- og afdelingsbestyrelsesmedlemmer fungerer som små og store virksomheder. Virksomheder der beskæftiger mere end 7000 ansatte. Der er en massiv offentlig interesse i driften af almene boliger. Mange forskellige aktører med hver deres interesser, kompetencer og ansvar opererer i sektoren.

Nye udfordringer
De almene boligorganisationer står overfor mange nye udfordringer. Det er noget andet at lede en almen boligorganisation i dag, end det var for 10-20 år siden. Der er et stigende fokus på sparsommelighed, effektivitet, fleksibilitet og udvikling. Boligorganisationernes ledelse sidder ofte i en situation, hvor de nære og individuelle ønsker ikke harmonerer med mere overordnede strategier på boligmarkedet. Samtidig skal boligorganisationerne agere indenfor de rammer, lovgivningen sætter. Denne virkelighed skaber dagligt mange dilemmaer. Derfor giver det mening at rejse diskussionen om god ledelse af de almene boliger.


Boligselskabernes Landsforening og KL har samarbejdet om pjecen: God ledelse af almene boliger, som du kan downloade her på siden.

Sideansvarlig: Dorte Hjerrild
Oprettet: 16. september 2009
Senest opdateret: 23. januar 2010
  • del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

De gode eksempler

BL - Danmarks Almene Boliger samler de gode eksempler på god almen ledelse. Mail os jeres egne gode eksempler, som I mener kan inspirere og gavne andre. Eksemplerne mailes til:

Dorte Hjerrild
dhj@bl.dk

Download

Klik på billedet og download pjecen om god almen ledelse.