Partnerskab om Praktikpladser

BL og Dansk Byggeri har indgået et partnerskab om praktikpladser.

Hvert år er der mange unge, som forgæves søger praktikplads inden for erhvervsuddannelserne.

Vanskelighederne med at finde en praktikplads berører også de unge mennesker, som bor i almene boliger, særligt i de udsatte områder.

Samtidig bygger og renoverer almene boligorganisationer for milliardbeløb. Den almene sektor bidrager i ganske stort omfang til vækst og beskæftigelse i den danske byggebranche. Og blandt vores lejere findes det råstof, der også i fremtiden kan sikre, at byggebranchen har adgang til veluddannet arbejdskraft.

Derfor har BL og Dansk Byggeri indgået et partnerskab om praktikpladser.

I fællesskab opfordrer vi vores medlemmer til at indgå en dialog om mulighederne for at oprette og bevare praktikpladser.

Ved bygge- eller renoveringsarbejder, der er et led i en helhedsplan for et udsat boligområde, opfordrer vi almene boligorganisationer og byggevirksomheder til at sætte særligt fokus på mulighederne for at gøre brug af uudnyttet arbejdskraft i boligområdet, herunder til f.eks. uddannelses- og praktikpladser, virksomhedspraktik eller løntilskudsjob eller til fritids-/feriejob m.v. 

Der er tale om frivillige aftaler, som er uafhængige af udbudssituationen.

Download aftalen
 

Sådan kommer du videre

Lokale aftaler

For at understøtte de lokale aftaler har Dansk Byggeri og BL udarbejdet et fælles aftalekoncept, der kan bruges som udgangspunkt, når boligorganisationer og byggevirksomheder indgår lokale aftaler:

Download aftalekoncept

 

Udsatte boligområder

De udsatte boligområder er ofte kendetegnet ved, at en stor andel af beboerne er børn og unge. Områderne er også præget af, at mange står uden for arbejdsmarkedet.

Derfor er det i de udsatte områder særligt oplagt at tænke i partnerskaber,
som kan sætte fokus på mulighederne for at gøre brug af uudnyttet arbejdskraft i forbindelse med større byggeopgaver. F.eks. til praktikpladser, virksomhedspraktik, løntilskudsjob eller fritids- og feriejobs.

Boligsocialnet er et ERFA-samarbejde som er etableret i samarbejde mellem BL og KL. Boligsocialnet opsamler og formidler viden til landets ca. 400 boligsociale medarbejdere

I efteråret 2011 vil Boligsocialnet have sociale partnerskaber på programmet.

Vi holder fire heldagsmøder rundt om i landet for boligsociale medarbejdere med fokus på beskæftigelse og opstart af partnerskaber mellem boligorganisationer og virksomheder. Møderne vil tage udgangspunkt i de konkrete projekter, vi allerede har erfaringer fra. 

Læs mere om Boligsocialnet på www.boligsocialnet.dk
Deltagerne i Boligsocialnet vil modtage invitationer til møderne.



Viden om erhvervsuddannelser
og praktikpladser


Få mere at vide om erhvervsuddannelser på www.bygud.dk  

Sideansvarlig: Birgitte Fæster
Oprettet: 2. september 2011
Senest opdateret: 16. januar 2012
  • del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Praktikpladser

Her kan du finde inspiration til nye samarbejdsformer med byggevirksomhederne, som kan skabe muligheder for praktikpladser til de unge i vores boligområder.

Du kan også melde dig til et af vores tre fyraftensmøder eller læse mere om erhvervsuddannelser.