Status og udsigter for bolig-, bygge- og anlægsområdet 2010
Arbejderbevægelsens Erhversråd har udarbejdet en økonomisk
analyse, der giver en kort status på situationen og udsigterne
i dansk økonomi med et særligt fokus på bygge- og
anlægssektoren.
Analysens hovedkonklusioner:
- Efter en massiv krise, hvor den økonomiske aktivitet i Danmarks
faldt 4,7 pct. sidste år, har der været en pæn økonomisk vækst i
første halvdel af 2010. Selvom fremgangen i starten af 2010 har
været båret af midlertidige forhold, tegner vækstudsigterne fortsat
positive. Der er dog ikke udsigt til noget buldrende opsving.
- Beskæftigelsen er faldet mere end både efter 1. og 2.
oliekrise. Der ventes faldende beskæftigelse og stigende
arbejdsløshed en tid endnu, men det værste er overstået.
- Vækstbilledet præges af moderat fremgang i det private forbrug
og en gradvis bedring af eksporten. Det, der holder væksten nede i
2010, er bolig-, bygge- og anlægsområdet, der fortsat ligger
underdrejet, samt stor overkapacitet i de danske virksomheder, som
holder erhvervsinvesteringerne nede. Der vil gradvist komme gang i
erhvervsinvesteringerne de kommende år, mens boliginvesteringerne
først i 2012 ventes at gå i positiv. De offentlige investeringer
ventes med genopretningspakken at falde tilbage i 2011 og
2012.
- AE's prognose peger på et stagneret arbejdsmarked på bygge- og
anlægsområdet i hele prognoseperioden frem til 2012.
- Indikatorer for bygge- og anlægssektoren underbygger indtrykket
af en presset sektor.
Download analysen:
Økonomisk rapport,
september 2010
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
23. december 2010 |
| Senest opdateret: |
21. juni 2011 |