Sammenlægning – Fusion
En fuldstændig sammenlægning af 2 eller flere
boligorganisationer er den mest rationelle form for
sammenlægning.
Der henvises til bilag på bl.dk om forskellene på administrativt
samarbejde og fusion, idet de på siderne om "Køb af administration"
og "Ny administrationsorganisation med andre" omtalte
muligheder alle indgår under betegnelsen "administrativt
samarbejde". Her resumeres kun kort de vigtigste argumenter ved
overvejelser om fusion:
Fordele:
• Stor mulighed for at opnå administrative
stordriftsfordele
• Der vil kun være én bestyrelse og ét repræsentantskab - mere
enkel struktur
• Større fælles kapitalgrundlag (arbejdskapital og
dispositionsfonde for de deltagende sammenlægges), og dermed større
fælles økonomisk sikkerhed
• Beboere får oprykningsret til flere boligafdelinger
• Mere udfordrende bestyrelsesarbejde - giver et bedre
udgangspunkt for rekruttering af bestyrelsesmedlemmer
• Der skal ikke betales moms af administrationsudgiften.
Ulemper:
• Højst den ene af de fusionerende boligorganis-tioner kan
bevare sit navn - ofte findes et nyt fællesnavn
• Der er ingen fortrydelsesret. Fusionerede boligorganisationer
kan ikke adskilles igen
• Nogle bestyrelsesmedlemmer kan blive overflødige.
| Sideansvarlig: |
Henrik Hansen |
| Oprettet: |
16. maj 2012 |
| Senest opdateret: |
28. maj 2012 |