;
Søger du bolig? - Klik her

Nyt AB18-aftalesæt - Bedre byggeri for pengene

Efter tre års forhandlinger er byggeriets parter blevet enige om en ny ”grundlov”. Det er et sæt aftaler for offentligt byggeri og alment boligbyggeri, som ventes at få betydelige konsekvenser for byggeriet i Danmark, der i alt beløber sig til cirka 200 milliarder kroner årligt.

Nyt AB18-aftalesæt - Bedre byggeri for pengene Ny lillebror ”ABR og AB Forenklet” Valgfrie tillæg: ”APPs” Betænkning Ny ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab 2018 Ikrafttræden Fravigelser Hvad er nyt? Gode råd i overgangsfasen

Den 21. juni 2018 offentliggjorde Trafik, Bygge- og Boligstyrelsen de nye aftaledokumenter, der tilsammen udgør ”byggeriets grundlov” ABR 18 til rådgivning, AB 18 til entrepriser og ABT 18 til totalentrepriser, der erstatter AB 92, ABR 89 og ABT 93.

Aftalerne er resultatet af tre års forhandlinger i et udvalg bestående af byggeriets parter: Dansk Byggeri, Tekniq, SMVdanmark, Kooperationen, Danske Arkitektvirksomheder, FRI, Dansk Industri, Voldgiftsnævnet, Bygningsstyrelsen, Vejdirektoratet, Danske Regioner, KL, Bygherreforeningen og BL.

For BL’s har det været målet at skabe et grundlag for bedre byggeri for pengene. Der er behov for bedre og mere gennemarbejdede projekter, for færre mangler ved afleveringen, for bedre koordinering af grænseflader mellem rådgivere, entreprenører og leverandører, for bedre styring af pris og tid – og for hurtigere og billigere tvisteløsning.

Det er BL’s opfattelse, at vi med de nye aftalevilkår har reel mulighed for at få bedre byggeri. Det kræver, at vi lærer at drage fuld nytte af de nye redskaber, og det kræver også, at vi bruger anledningen til at se lidt nærmere på vores egne processer – kan vi selv blive mere effektive og beslutningsdygtige undervejs i byggesagen?

BL har udbudt kurser i efteråret, hvor deltagerne vil blive klædt på til at håndtere de nye aftaler. BL vil desuden løbende følge op med vejledning, redskaber m.v.

Spørgsmål kan rettes til juridisk chef i Byggeskadefonden, Birgitte Fæster, der har repræsenteret BL i udvalget, tlf. 3376 2159, bif@bsf.dk og til juridisk chefkonsulent i BL Sanne Steen Petersen, tlf. 3376 2079 spe@bl.dk

Kursus i København

Få nye redskaber og muligheder i AB18-aftalesættet. Kurset holdes i København.

Læs mere

Kursus i Aarhus

Få nye redskaber og muligheder i AB18-aftalesættet. Kurset holdes i Aarhus.

Læs mere

Byggeriet får ny 'grundlov'

Efter tre års forhandlinger er byggeriets parter blevet enige om en ny ”grundlov”.

Læs artikel
Oprettet: 19. jun. 2018, Senest opdateret: 21. jun. 2018
Print Tip en ven LinkedIn Facebook Twitter RSS