BL: Historisk bred boligaftale giver tryghed

"Det er en meget god boligaftale, som regeringen og oppositionen har indgået. Og hvad er afgørende vigtig, så er det en historisk bred politisk aftale. Det betyder, at vi nu får arbejdsro og tryghed for, at vi har et langt perspektiv på arbejdet med at udvikle de almene boligområder og forebygge, at de udvikler sig negativt. Fuld kredit til både boligminister Carsten Hansen og regeringen samt til oppositionen for at finde sammen i så vigtigt et spørgsmål," siger Bent Madsen, administrerende direktør i BL - Danmarks Almene Boliger.

Den ny boligaftalen afløser det boligforlig, som den tidligere regering indgik med Dansk Folkeparti og De Radikale.

 "Med en renoveringsramme på over 10 milliarder i år vil vi få mulighed for at sætte renoveringer i gang så mange steder over hele Danmark, at vi effektivt får hjulpet beboere over hele landet med at få bedre boliger og boligområder. Samtidig vil det hjælpe på beskæftigelsen i en situation med mange ledige i byggeriet,  og det vil også være til gavn for de almene boligområder, hvor ledigheden har ramt hårdt," siger Bent Madsen og fortsætter:

 "Det er dog væsentligt, at vi får opretholdt et højt aktivitetsniveau med hensyn til renoveringer, så derfor er vi noget bekymrede for, at allerede i 2013 falder beløbet til 1,9 milliarder kroner årligt. Men heldigvis ligger det i aftalen, at vi løbende skal vurdere behovet for renoveringer, så på den baggrund er vi fortrøstningsfulde også med henblik på fremtiden."

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 13. november 2011
Senest opdateret: 13. november 2011
  • del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op