BL søger EU-Konsulent
Vil du have indflydelse på den internationale lovgivning, som
regulerer en stor del af dagligdagen for cirka 650 almene
boligorganisationer med tilsammen mere end 560.000 boliger - eller
næsten hver femte danske bolig?
OM JOBBET
Som EU-konsulent i BL - Danmarks Almene Boliger skal du være med
til at styrke vores internationale profil og indflydelse på den del
af vores arbejdsområde, som er reguleret af EU-retten - det gælder
f.eks. energiområdet, udbud, statsstøtte og moms.
Du skal kunne sætte dig grundigt ind i den komplicerede jura og
kunne fornemme og formidle både den praktiske og den politiske
betydning for Danmarks almene boliger.
Du skal engagere dig aktivt i at påvirke den fremtidige regulering
gennem vores europæiske organisation Cecodhas og vores nordiske
organisation NBO. I et tæt samarbejde med vores øvrige konsulenter
skal din internationale viden integreres i BL's nationale arbejde -
og omvendt. Du bliver en del af vores direktionssekretariat med
reference til direktøren.
Jobbet indebærer en del rejseaktivitet.
VI ØNSKER
Vi forestiller os, at du er en skarp jurist med interesse for EU og
for den almene boligsektor. Samtidig er du selvstændig, udadvendt
og opsøgende med lyst til at skabe nye samarbejdsrelationer og søge
indflydelse. Du har lyst til at rejse til Bruxelles og mange andre
byer i Europa med jævne mellemrum. Og så taler du flydende engelsk
og/eller fransk.
VI TILBYDER
• En aktiv og engageret arbejdsplads i dejlige lokaler i
Studiestræde tæt på
Rådhuspladsen i København
• Store faglige udviklingsmuligheder
• Mulighed for at sætte selvstændigt præg på de opgaver, du skal
løse
• Attraktive løn- og ansættelsesforhold
ANSØGNING
Ansøgning med CV og andre relevante bilag sendes elektronisk til bl@bl.dk mærket "EU-konsulent" senest
torsdag den 26. januar 2012. Vi opfordrer alle kvalificerede
ansøgere til at søge stillingen uanset køn, alder, etnicitet,
politisk og religiøs overbevisning.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at
kontakte chefjurist Birgitte Fæster på tlf. 3376 2054.
BL er interesse- og brancheorganisation for landets almene
boligorganisationer. Vi huser alle slags mennesker, og det er vi
stolte af.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
2. januar 2012 |
| Senest opdateret: |
2. januar 2012 |