BL søger journalist
Til en nyoprettet stilling søger BL - Danmarks Almene Boliger en
journalist til kommunikationsafdelingen.
Den ny medarbejder skal brænde for kommunikation på nettet, og
en hovedopgave vil være - sammen med vores nuværende webjournalist
- at udvikle BL's kommunikation på nye medier som smartphones og
tablets.
DU HAR:
• Praktisk erfaring fra mindst et par år som
journalist.
• En uddannelse som journalist eller tilsvarende
baggrund.
• Praktisk erfaring med formidling af journalistik på nye
medier.
• Viden om og indsigt i mulighederne på nye elektroniske
platforme.
VI TILBYDER:
• Job i en kommunikationsafdeling i rivende udvikling, hvor
innovation og gamle journalistiske dyder går hånd i hånd.
• Mulighed for at sætte selvstændigt præg på de opgaver, du
skal løse.
• Plads i et team på 11 personer, som netop er ved at indrette
sig i nye smukke lokaler i Studiestræde lige ved
Rådhuspladsen i København.
• Gode løn- og ansættelsesforhold.
BL er brancheorganisation for cirka 650 almene
boligorganisationer med tilsammen 560.000 boliger. Og BL er
interesseorganisation for den femtedel af danskere, som bor i en
almen bolig. Vi huser alle slags mennesker, og det er vi stolte
af.
BL's kommunikationsafdeling er redaktion for fagbladet Boligen
og for Beboerbladet, der med et oplag på over en halv million er et
af Danmarks absolut største trykte medier. Vi styrer et
omfattende webunivers, vi producerer web-tv, vi laver traditionelt
pressearbejde, vi yder kommunikationsrådgivning, vi har en
nyoprettet møde- og eventfunktion, ligesom vi tænker BL's samlede
kommunikation på tværs af medier og platforme.
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen
uanset køn, alder, etnicitet, politisk og religiøs overbevisning.
Se mere på www.bl.dk, www.blboligen.dk, www.beboerbladet.dk
eller find os på Facebook.
Ring til kommunikationschef Michael Thorberg på 40 35 66 72 for
at få yderligere oplysninger om jobbet. Ansøgninger sendes til Anja
Andersen på aan@bl.dk
senest onsdag den 4. januar 2012 kl. 12.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
6. december 2011 |
| Senest opdateret: |
6. december 2011 |