Optimal service til de boligsøgende

Af Michael Thorberg

De lå alle vegne i det indre Aarhus. På fortovenes asfalt, på strædernes brosten, i busskure og på cafeborde. Blanke, tunge Rukonøgler med manillamærker. Samme dag hang der falske boligopslag på opslagstavlerne i byens supermarkeder med små afrivningssnipper med budskabet om, at nu var der én samlet adgang til 45.000 almene boliger i Aarhus. Sammen med en fin reception med byens honoratiores på kunstmuseet Aros markerede nøgle-happeningen, at fra og med 1. marts 2011 har de århusianske boligorganisationer samlet deres opnotering i én fælles portal. Nu kan man på et og samme sted stå skrevet op til almene boliger i hele Aarhus Kommune. Nøgledagen, den 1. marts, gav stor omtale til de almene boliger i Aarhus i almindelighed - og til portalen Aarhusbolig. dk i særdeleshed. Den lokale presse var på pletten og prioriterede omtalen stort både i aviser og regionalt tv, og den megen omtale har da også givet Aarhusbolig en flyvende start. Dagligt skriver mellem 50 og 100 nye boligsøgende sig i øjeblikket op via www.aarhusbolig.dk.



Nu er man ikke medlem mere
Direktør Anders Rønnebro fra AAB i Århus er ikke i tvivl om, at man med det ny opskrivningskoncept ikke bare giver en bedre service til de boligsøgende. Man har også fået nye målgrupper i tale: "Det bygger ganske vist kun på fornemmelser, men vi har en klar opfattelse af, at efter Aarhusbolig er gået i luften, så er vi blevet mere mainstream. Mange flere kender til os, og læser du blogs på de lokale aviser, så kan du se, at der er en hel anden viden omkring det at være skrevet op." Sammen med saneringen af ventelisterne, som lovgivningsmæssigt blev gennemført sidste år, har Aarhusbolig været med til at give et sandfærdigt billede af køen til en almen bolig i Danmarks næststørste by. Hvor lang er køen? Og hvor er der bedst udsigt til tag over hovedet inden for en overskuelig tid? Omkring 80.000 boligsøgende står skrevet op i den ny portal, men langt de fleste - omkring tre fjerdedele - står i "bero". De betaler 100 kroner årligt for at bevare deres anciennitet og plads på listen, og så på et eller andet tidspunkt - eller måske aldrig - går de ind og gør sig aktive. Det vil sige, at omkring en fjerdedel af de 80.000 er aktivt søgende i Aarhusbolig. "Vi bruger slet ikke udtrykket "medlem" længere. Man skal ikke længere melde sig ind. Man bliver opnoteret, og det koster ikke noget at henvende sig første gang. Det er kun den årlige opnotering, som koster 100 kroner," forklarer Anders Rønnebro. Succesen for Aarhusbolig. dk får dog ikke Anders Rønnebro til at slå ind på en karriere som agiterende for almene boligportaler. Skulle andre regionale områder tumle med samme tanker, stiller han sig dog gerne til rådighed for at dele erfaringer, men: "Man skal selv være klar. Det er jo en lang proces, man selv må tage, og det har da taget tid for de århusianske boligforeninger at nå hertil."

Ideen dur mange andresteder
Men hvad Anders Rønnebro måske ikke vil, det vil BL måske? Afdelingschef Niels Sørensen fra BL i Århus, mener i hvert fald, at Aarhusboligkonceptet både kan og bør udbredes til andre store lokalområder: "Vi er forpligtede til at give de boligsøgende den optimale service. Og det gøres bedst, ved at de kun skal søge bolig ét sted. På baggrund af vores erfaringer i Aarhus må jeg konkludere, at det vil være oplagt at kopiere konceptet andre steder i landet." Men man skal vel være et relativt stort og relativt velafgrænset område, før det giver mening? Passer det lige godt på by som på et lokalområde? "Sådan tror jeg ikke, at det hænger sammen. For i mere tyndt befolkede områder er folk parate til at bosætte sig i en større radius, så der vil det såmænd også give god mening, hvis boligorganisationer går sammen i et ventelistesamarbejde." Hvis man andre steder har mod på at lave noget lignende, er det så noget, BL vil kunne hjælpe med? "Ja. Vi overvejer i øjeblikket sammen med folkene bag Aarhusbolig, hvordan vi kan formidle erfaringerne, så man kan få glæde af det andre steder." Hvis de boligsøgende kun skal betale ventelistegebyr ét sted, så må boligorganisationerne jo logisk set gå glip af en indtægt. Kan det ikke mindske lysten til at kopiere Aarhus-modellen? "Det bør ikke være et problem. Det koster jo penge at drive og vedligeholde ventelister men med Aarhus-modellen bliver der jo nu kun ét system, som skal vedligeholdes. Og så må man ikke tage mere, end det koster. Loven siger jo, at man ikke må tjene på ventelistegebyrer."