Penge til fritidsaktiviteter sparer penge til hærværk

Boligafdelingen Præstevangen i Viby J. samarbejder med den lokale ungdomsklub om at lave fritidsaktiviteter for alle områdets unge. Det er blevet en succes, som har medført, at hærværk i området stort set er stoppet, det skriver Boligen, der udgives af Boligselskabernes Landsforening, og som udkommer på onsdag.

I begyndelsen af 2008 brød en lille gruppe unge flere gange ind i Præstevangens kælderrum, røg hash og smadrede flasker. Det skabte en utryg stemning, og boligafdelingen besluttede at sætte stærkt ind. "Politiets opsøgende medarbejdere havde allerede fat i de store drenge, som var ude på et skråplan, så vi besluttede i samarbejde med ungdomsklubben at lave nogle tilbud til den lidt yngre gruppe for at forebygge, at de gik samme vej," siger afdelingsformand Jytte Jensen. Løsningen blev fritidsaktiviteter på de unges præmisser. Ved opstarten i 2008 støttede Boligforeningen Århus Omegn fritidsaktiviteterne i afdelingen Præstevangen med 250.000 kroner. Beløbet var sat efter, at foreningen året før havde brugt 280.000 kroner på at reparere skader efter hærværk i afdelingen. I 2009 var udgifterne til skader efter hærværk allerede faldet til 20.000 kroner.


I forlængelse af de gode resultater med fritidsaktiviteterne i Præstevangen har Boligforeningen Århus Omegn besluttet at opprioritere det boligsociale arbejde i hele foreningen. Der er netop ansat en boligsocial medarbejder med stor erfaring, som skal styrke samarbejdet mellem organisationerne i boligområderne og sørge for, at der er gode fritidstilbud til alle unge.

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 27. september 2010
Senest opdateret: 27. september 2010
  • del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op