Kredse
BL er opdelt i 11 kredse. I hver kreds vælges hvert andet år et
lokalt repræsentantskab, herunder formand og næstformand, der
indgår i BL's bestyrelse.
Kredsrepræsentanterne arbejder i det
daglige på at få indholdet i landsforeningens målsætningsprogram
omsat til handlinger i lokalområdet.
BL's medlemmer opnår værdifuld kontakt
med andre boligorganisationer ved at deltage i kredsarrangementer.
Her kan fælles lokale problemer behandles, og der kan aftales
et tættere samarbejde om løsning af opgaver, som flere
boligorganisationer er fælles om.
De lokale forretningsførere mødes
jævnligt for at debattere de seneste boligpolitiske love og
udveksle administrative erfaringer. Kredsene betjenes fra BL's
sekretariat af kredskonsulenter, som hjælper til med at
tilrettelægge og udføre kredsaktiviteterne. Kredsene i Jylland og
på Fyn betjenes fra BL's sekretariat i Århus, de øvrige betjenes
fra København.
Kredsarbejdet i landets 11 kredse
omhandler fortrinsvis aktuel boligpolitik, samarbejde,
erfaringsudveksling samt udfordringer, som er fælles for alle
medlemsorganisationer. Alle afholder tema-weekender, lokale
konferencer om kommunesamarbejde og forretningsførermøder, hvor man
behandler eventuelle lokale problemer, udveksler administrative
erfaringer og i øvrigt tager initiativer til samarbejde lokalt og
regionalt.
| Sideansvarlig: |
Niels Sørensen |
| Oprettet: |
22. september 2009 |
| Senest opdateret: |
22. marts 2010 |