Gratis formidling af ejendomsfunktionærer og
inspektørerFunktionærernes og Servicefagenes
Arbejdsløshedskasse har etableret en jobformidling og tilbyder
boligorganisationerne assistance til rekruttering af ferieafløsere,
vikarer og faste medarbejdere.
Vejledergruppen i A-kassen tilbyder også at arrangere jobmesser,
hvor boligorganisationerne har mulighed for at møde en række af
fagforeningens medlemmer, der er boligorganisationernes potentielle
medarbejdere.
Med denne nye jobformidling har boligorganisationerne mulighed for
hurtigt og uden omkostninger til annoncering at rekruttere
ejendomsfunktionærer og -inspektører.
Henvendelse rettes til telefon Dansk Funktionærforbunds telefon: 70
15 04 00 - spørg efter Vejledergruppen.
Vi benytter anledningen til at gøre opmærksom på BL's hjemmeside,
hvor der er mulighed for at annoncere ledige stillinger i
boligorganisationerne.
Med venlig hilsen
Gert Nielsen / Bjarne Zetterström
|