Som det er fremgået af medierne er
tirsdag den 17. ds. indgået en aftale mellem regeringen, Dansk
Folkeparti og Liberal Alliance om en tilskudsordning til
renoveringer m.v.
Den nye ordning indebærer ikke mulighed for, at der kan ydes
tilskud til almene boligafdelinger, men kun til visse arbejder i
boligen, som beboerne selv bekoster efter de almindelige regler for
beboernes råderet m.v.
Tilskudsmulighederne udgør 40 pct. af lønudgifterne, dog maksimalt
15.000 kr., og endvidere kan der ydes tilskud på 25 pct. af
materialer til særlige arbejder med energibesparende sigte, dog
maksimalt 10.000 kr.
For boligorganisationerne vil der således kun kunne være tale om
vejledning af beboerne i deres tilskudsmuligheder, mens
overvejelser og ansøgninger om tilskud til almindelige
afdelingsvise arbejder vil være overflødige.
Der er her tale om en beklagelig forskelsbehandling i forhold til
de tilskudsmuligheder, som ejere af parcel, række og kædehuse får
med den nye ordning.
Beboere, som søger råd om tilskudsmulighederne, kan henvises til
Erhvervs- og Byggestyrelsens til formålet oprettede hjemmeside www.boligforbedringer.dk,
der åbner fredag den 20. marts.
Med venlig hilsen
Gert Nielsen / Bent Madsen
|