Som sædvanlig kan der hos Danmarks
Statistik købes et sæt statistiske nøgletal på boligområder.
Tabellerne indeholder en række oplysninger om beboere i
boligområder af demografisk, familiemæssig, socioøkonomisk og
socialstatistisk karakter, hvor boligområdet sammenlignes med
kommunen som helhed. Boligområderne kan frit defineres af den
enkelte boligorganisation.
Der er i alt 16 tabeller i den pakke af statistiske nøgletal,
baseret på de senest tilgængelige oplysninger, som Danmarks
Statistik tilbyder. For at få alle tabeller skal der være mindst
300 personer i området. I områder på mellem 200 - 300 personer
udgår tabel 11 og 12 og i områder mellem 100 - 200 personer udgår
tabel 8 - 12. Er under 100 personer i det ønskede boligområde, kan
kun tabel 1 leveres.
Prisen pr. boligområde er 2.250 kr. ekskl. moms (2.812,50 kr. inkl.
moms). Ved bestilling af såvel papirtabeller som diskette skal der
betales et tillæg på 10 %. For boligområder med under 100 personer
koster det 1.300 kr. ekskl. moms (1.625 kr. inkl. moms) hvis tabel
1 ønskes, ellers koster det 1.245 kr. inkl. moms.
Afgives der bestilling på 25 områder eller derover, som alene
ønskes leveret på diskette, kan der udarbejdes et
specialtilbud.
I lighed med sidste år kan tabellerne bestilles via internettet på
adressen www.dst.dk/bsn.
./.. Bestillingsblanket og yderligere information fra Danmarks
Statistik er vedlagt.
Med venlig hilsen
Gert Nielsen / Keld Adsbøl
|