3309 - Henlæggelse til dispositionsfond
Efter § 38 i Velfærdsministeriets bekendtgørelse nr. 42 af 23.
januar 2008 om drift af almene boliger m.v., med senere ændringer,
skal afdelingernes henlæggelser til dispositionsfonden årligt
udgøre 204 kr. pr. lejemålsenhed, indtil dispositionsfonden for
boligorganisationen som helhed i likvide midler udgør mindst 3.950
kr. pr. lejemålsenhed.
De nævnte beløb reguleres i overensstemmelse med det af Danmarks
Statistik beregnede nettoprisindeks med pristallet for april måned
2007 som basis. Reguleringen foretages én gang årligt, første gang
med virkning for det regnskabsår, der følger nærmest efter
offentliggørelsen af pristallet for april måned.
Nettopristallet for april 2009 er opgjort til 122,1. Der skal
derfor henlægges 216 kr., hverken mere eller mindre, pr.
lejemålsenhed til dispositionsfonden i det nærmes følgende
regnskabsår, indtil der i alt er henlagt 4.179 kr. pr.
lejemålsenhed.
Med venlig hilsen
Gert Nielsen / Keld Adsbøl
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
25. juni 2009 |
| Senest opdateret: |
25. juni 2009 |