5609 - Moms og lønsumsafgift – renter af tilbagebetalte afgifter m.v.
Efterhånden som medlemmerne modtager forholdsvis store
tilbagebetalinger fra SKAT, er der flere, der har spurgt, hvordan
de skal forholde sig med de ganske betydelige rentebeløb, som
følger med selve hovedkravene.
For også senere at undgå enhver diskussion med myndighederne,
dels om der er sket overvæltning på lejerne eller ej, dels om
princippet om balanceleje bliver overholdt, er det BL's og advokat
Eigil Lego Andersens klare opfattelse, at også hele rentebeløbet
skal komme lejerne direkte til gode i år eller næste år gennem en
hertil svarende lejenedsættelse.
Det er ikke nødvendigt at varsle sådanne lejenedsættelser, men
boligorganisationerne bør naturligvis informere lejerne om "det
glade budskab" og baggrunden herfor.
Der kan i øvrigt atter henvises til BL Info nr. 20 fra de 7. maj
2009, hvor der også stod, at renterne skal følge hovedkravet, se
afsnittet om såkaldt overvæltning.
Med venlig hilsen
Gert
Nielsen
/
Preben Mathiesen
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
19. november 2009 |
| Senest opdateret: |
19. november 2009 |