5709 - Information om Kooperationen og BL
Boligselskabernes Landsforening (BL) er som
arbejdsgiverorganisation tilknyttet Kooperationen.
BL´s medlemmer møder Kooperationen, når eksempelvis fagretlige
og overenskomstmæssige sager ikke er blevet løst lokalt eller på
organisationsniveau. Herudover bidrager Kooperationen med faglig
sparring indenfor generelle arbejdsmarkedspolitiske områder og
formidler eventuel advokatbistand til eksempelvis voldgifter.
BL´s medlemskab af Kooperationen vil fremover bl.a. betyde, at
boligorganisationerne på
Kooperationens hjemmeside www.Kooperationen.dk kan
finde generelle og overordnede arbejdsmarkedspolitiske emner
indenfor arbejdsret (fagretslige domme m.m.), byggejura,
arbejdsmiljø, samarbejdsrådet og kompetencefonde.
Der vil dog fortsat på BL´s hjemmeside www.bl.dk under menupunktet
"Arbejdsmarked" være information og faktuelle oplysninger om
specifikke emner af særlig interesse for den almene sektor -
herunder sektorens overenskomster, løntabeller, personalepolitiske
tiltag, hoved- og samarbejdsaftaler, ansættelseskontrakter, den
faglige uddannelse for ejendomsfunktionærer m.m.
Uanset informationsgangen på de to ovennævnte hjemmesider i
øvrigt, vil vi gennem udsendelsen af BL-informerer fortsat løbende
orientere om relevante nyheder og emner indenfor bl.a. det
overenskomstmæssige og arbejdsretlige område.
Med venlig hilsen
Gert Nielsen / Lars Schmidt
| Sideansvarlig: |
Pia Boeskov |
| Oprettet: |
26. november 2009 |
| Senest opdateret: |
26. november 2009 |