5010 - Aftrapning af rentesikring 2011

Reguleringsfaktoren for aftrapning af rentesikringen, som finder sted fra skæringsdag i 2011, er fastsat til 1,35 %.  Fastsættelsen er sket på grundlag af stigningen i nettoprisindekset fra juli 2009 til juli 2010, der i den pågældende periode er steget med 1,799 %.

Meddelelse om rentesikring i 2011 vil blive tilsendt fra Økonomistyrelsen.

Da der imidlertid kan gå et stykke tid, inden det sker, skal der som tidligere angives nogle metoder til beregning af aftrapningens størrelse fra skæringsdag i 2011:

A. Kendes basisrentebetalingen for 2010, beregnes aftrapningen fra skæringsdag i 2011 som 1,35 % af basisrenten for 2010.

Eksempel 1.
Basisrentebetaling for 2010:	1.000.000 kr.
Rentesikring 2010:	400.000 kr.
Aftrapning fra skæ- ringsdag i 2011:	1,35 % af	1.000.000 kr.	=	13.500 kr.
Rentesikring fra skæ- ringsdag i 2011:	400.000 kr.	÷  13.500 kr.	=	386.500 kr.
Basisrentebetaling i 2011:	1.000.000 kr.	+  13.500 kr.	=	1.013.500 kr.

B. Hvis aftrapningen fra skæringsdato i 2010 kendes i kroner, kan aftrapningen fra skærings-dato i 2011 beregnes ved at multiplicere aftrapningen fra skæringsdato i 2010 med 1,044034.

Eksempel 2.
Rentesikring 2009		412.931 kr.
÷ rentesikring 2010		400.000 kr.
= aftrapning 2010		12.931 kr.
Aftrapning 2011:	1,044034	x     12.931 kr.	=  13.500 kr.
Rentesikring 2011:	400.000 kr.	÷    13.500 kr.	= 386.500 kr.

C. Hvis de rentesikringsbærende lån i afdelingen er blevet konverteret, er rentesikringen blevet omberegnet, mens basisrenten/beboerbetalingen videreføres som under de gamle lån.

Basisrentebetalingen fremgår af skrivelsen fra Økonomistyrelsen om omberegning af rentesikringen som følge af konverteringen, og rentesikringsaftrapningen kan principielt beregnes som vist i eksempel 1. Hvis der i forbindelse med konverteringen blev optaget et rentetilpasningslån til erstatning for det indfriede lån, reguleres basisrenten/beboerbetalingen, indtil den svarer til den laveste af enten ydelsen på det indfriede lån eller den ydelse, der på konverteringstidspunktet kan beregnes på et tilsvarende fastforrentet nominallån, et såkaldt skyggelån. I dette tilfælde kan rentesikringen ikke beregnes på sædvanlig måde, ligesom oplysningerne, der modtages fra Økonomistyrelsen i løbet af efteråret, heller ikke kan anvendes på almindelig vis. Oplysningerne fra Økonomistyrelsen om rentesikring vedrører nemlig skyggelånet.

Nettokapitaludgifterne i 2011 for en afdeling med rentesikring til rentetilpasningslån beløber sig imidlertid til forskellen mellem ydelsen på skyggelånet og rentesikringen for 2011, som vist i eksempel 3.

I december 2010 foretages en rentetilpasning og dermed en ændring af ydelsen på afdelingens lån for 2011, hvilket kreditinstituttet giver Økonomistyrelsen meddelelse om. På grundlag heraf sker den endelige rentesikringsberegning for 2011, som Økonomistyrelsen orienterer om i begyndelsen af det nye år. Den endelige rentesikring fremkommer således:

Rentesikring_skyggelån - (ydelse_skyggelån -  ydelse_{rentetilpasningslån})

Eksempel 3.
Foreløbig rentesikring:
Ydelse skyggelån	1.115.150 kr.
÷ Rentesikring skyggelån	82.359 kr.
Nettokapitaludgift/beboerbetaling	1.032.791 kr.
Endelig rentesikring:
Ydelse rentetilpasningslån 2011:	1.000.000 kr.
÷ Rentesikring rentetilpasningslån = 82.359 ÷ (1.115.150 ÷ 1.000.000) =	-32.791 kr.
Nettokapitaludgift/beboerbetaling	1.032.791 kr.

Når basisrenten/beboerbetalingen efter regulering, som vist i eksempel 3, overstiger ydelsen på rentetilpasnings­lånet, skal forskellen indbetales til Økonomistyrelsen på grundlag af en opkrævning.

Med venlig hilsen

Bent Madsen / Keld Adsbøl