7611 - Statistik 2012
Lige som sidste år anmoder vi medlemmerne om, at data til
medlemsstatistikken indberettes via BL's hjemmeside www.bl.dk under "Boligadministration"
> "BL Medlemsstatistik". På siden til indberetning af
medlemsstatistik begyndes med menupunktet: "Bruger login", hvor
brugernavnet er boligorganisationens medlemsnummer (det samme som
LBF-nummeret), f.eks. bs0002 (altid "bs" efterfulgt af 4 cifre)
efterfulgt af boligorganisationens password, der er identisk med
det, som bruges til indberetning af ledige lejligheder til
Landsbyggefonden. For andelsselskaber og
forretningsførerorganisationer er der mulighed for at indberette
alle de boligorganisationer, som forretningsføreren administrerer,
f.eks. ad8001 (altid "ad" efterfulgt af "administrationens" nummer)
ledsaget af administrationens password. På hjemmesiden findes en
kortfattet vejledning, der beskriver fremgangsmåden, hvorpå
indberetningen skal foretages. Vi håber, at medlemmerne som
sædvanlig vil prioritere indberetningen af oplysningerne om boliger
m.v. i brug og afgive informationerne hurtigt og omhyggeligt, så vi
snarest kan begynde bearbejdningen af de mange data.
Eventuelle spørgsmål vedr. indberetning via
nettet, kan rettes til Carina Seifert, tlf. 33 76 20 52, e-mail cse@bl.dk
Medlemsstatistik pr. 1. januar
2012
Som det fremgår, er indtastningsbilledet identisk med det
fra sidste år, hvor medlemmernes boliger blev opdelt i henholdsvis
familie- ældre- og ungdomsboliger. Medlemmerne skal kun anføre
antal boliger, der er tilkommet i løbet af 2011. Dette kan enten
være som følge af nybyggeri, køb, salg og fusioner eller fordi der
er foretaget sammenlægninger eller opdeling af lejligheder. Antal
tilkomne lejligheder adderes automatisk i kolonnen " I drift pr. 1.
januar 2012" med antal boliger i drift 1. januar 2011, som med
eventuelle rettelser svarer til indberetningen for sidste år. Der
kan ikke rettes i oplysninger for sidste år. På tilsvarende måde
afgives oplysninger om antal enkeltværelser, der er boliger uden
selvstændigt køkken. Endelig ønskes oplyst hvor mange lejligheder
og enkeltværelser, der er under opførelse pr. 1. januar 2012.
For medlemmer, der har afdelinger tilknyttet
flere kredse, er der mulighed for at indberette for hver kommune,
som medlemmet har afdelinger i. BL har noteret sig de
boligorganisationer, som har afdelinger, der har ønsket et andet
kredstilhørsforhold end moderorganisationen, og vi går ud fra, at
det fortsat er tilfældet. Eventuelle ændringer i afdelingers
kredstilhørsforhold bedes meddelt til Carina Seifert.
For øvrige medlemmer skal
alle medlemmets boliger m.m. i drift pr. 1. januar
2012 angives i organisationens hjemstedskommune, uanset om den har
afdelinger beliggende i flere kredse. Er antal boliger
identisk med sidste års, skal oplysninger om "Besvarer" blot
udfyldes før der trykkes på "Gem" nederst i
indtastningsbilledet.
Oplysningerne om boliger i drift, som
indberettes er dels grundlag for beregningen af medlemmernes
kontingentindbetaling til landsforeningen, jf. BL
Informerer nr. 75 af 9. december 2011, dels udgangspunkt for
tildeling af kredsdelegerede. Som sidste år vises
nederst i indberetningsbilledet, hvor stort kontingentet til BL
bliver for 2012.
Ifølge hidtidig praksis skal medlemmerne have
foretaget indberetningen inden den 19. januar
2012, men vi vil sætte pris på, at I afgiver oplysningerne
inden.
Med venlig
hilsen
Bent Madsen
| Sideansvarlig: |
Susannne Nørgaard |
| Oprettet: |
21. december 2011 |
| Senest opdateret: |
21. december 2011 |