0412 - "Lidt mere af det hele" på facaden
Som bekendt er der for øjeblikket gang i en betydelig aktivitet
både omkring renoveringer og nybyggeri over hele landet. I den
forbindelse opsættes typisk store byggepladsskilte og bannere på
stilladserne, som fortæller, hvad der laves, og hvem der laver
det.
Nu tilbyder BL, at boligorganisationerne kan anskaffe bannere
til en meget billig pris i forhold til, hvad den slags ellers
normalt koster. Samtidig er der tale om bannere, som i størrelse,
facon og indhold kan tilpasses den enkelte boligorganisations behov
og ønsker uden beregning.
Tekstdelen af bannerne kan fx indeholde informationer om, hvem
der renoverer, hvor mange boliger der er tale om, hvem der er
arkitekter og entreprenører på opgaven og om renoveringsprojektets
tidsramme.
Herudover vil der på bannerne indgå Jan Grarups ikoniske fotos,
hvor der både er mulighed for at vælge nogle af de velkendte
motiver fra billedserien om "Lidt mere af det hele…" men herudover
er Jan Grarup i disse måneder også i gang med at tage nye fotos fra
livet i Danmarks almene boligområder.
Et første testforsøg med de nye bannere kan netop nu ses på
Amagerbrogade i København, hvor Lejerbo gennemfører et stort
renoveringsprojekt af Gyldenrisparken. Her er opsat et 25 meter
langt og 7,5 meter højt banner. Prisen for banneret inklusive
design, produktion og opsætning er cirka 25.000 kroner. Men
bannerne kan leveres i alle størrelser.
Kommunikationsafdelingen i BL er behjælpelig med design og
indhentning af tilbud.
Læs mere om priser her.
Med venlig hilsen
Bent Madsen / Michael Thorberg