Søger du bolig? - Klik her

Beboeren

Flyttegebyr til aflæsning
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Har læst i Beboerbladets oplysninger til beboerne, at boligselskaberne ikke må opkræve flyttegebyr. Det syntes jeg er rigtig godt fordi disse gebyrer stiger hvert år her. I forbindelse med flytning sidste år i november måned blev jeg opkrævet 375 kr. i flyttegebyr til aflæsning af vand og varme, hvilket jeg naturligvis skrev til dem om efter at have læst jeres indlæg. Min forundring var stor da jeg fik deres tilbagemelding om at det måtte de gerne, fordi jeg havde skrevet under på det i lejekontrakten. Bliver det lovligt derved og hvad gør jeg efterfølgende?

Svar

Gebyr kan kun opkræves når der er hjemmel i lovgivningen. Og det er der ikke. Så nej, det gør ingen forskel om det står i kontrakten eller ej, da der ikke er hjemmel til det i loven. BL er bekendt med, at flere boligorganisationer er uenige i denne fortolkning. Hvis det ikke er udlejer der leverer, men i aftager direkte fra forsyningsselskabet er det en anden sag.

Spørgsmål

Vedr. flyttegebyr, så ser jeg nu, at jeg også skal betale et flyttegebyr til elforsyningen for el på kr. 81,25. Er det korrekt?

Svar

Der er antageligt direkte kundeforhold mellem dig og elforsyningen, og så er boligorganisationen ikke indblandet i afregningsforholdet.

Hvis det er en opkrævning du har fået fra elforsyningen er det således helt OK.

Spørgsmål

Jeg har været på jeres hjemmeside for at lede efter flyttegebyr for varme, men uden held. Jeg tror det var et beboerspørgsmål, plejer normalt at gemme jeres blad men jeg kan desværre ikke finde den. Men hvordan er reglerne omkring dette?

 

Må et boligselskab gerne tilføje en paragraf i lejekontrakten, så det er lejeren selv der kommer til at betale for afregningen af varme?

Svar

Den har du her, side 42-43

Almenlejelovens regler er ufravigelige, og boligorganisationen kan derfor ikke indsætte en bestemmelse i lejekontrakten om betaling af flyttegebyr, hvis loven ikke giver mulig for dette.

Lejeforhøjelse som følge af forbedring af boligen
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Har boligforeningen ret til at forhøje huslejen, således at udgiften til hulmursisolering af lejemålet over en årrække bliver betalt af lejer?

Svar

Da hulmursisolering er en forbedring af det lejede har boligorganisationen ret til at få en lejeforhøjelse der modsvarer forbedringsudgiften.

 

Begrundelsen herfor er, at der tilføres det lejede noget nyt som forhøjer brugsværdien. I det konkrete eksempel spares der penge til opvarmning.

Spørgsmål

Jeg har et spørgsmål ang. forbedringer i lejligheden.

Indgår forbedringer i den samlede husleje med hensyn til boligydelse.

Det vil sige, at huslejen er splittet op i egentlig husleje + forbedringer, der så betales samlet.

Svar

Forbedringsarbejder som finansieres af afdelingen og som betales af lejeren ved en lejeforhøjelse, medregnes ved beregningen af boligstøtte.

Skadedyr
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Hvad gør vi, når der er observeret rotter i boligforeningen?

Svar

Når der er observeret rotter er der pligt til at anmelde det til kommunen.

 

Kontakt administrationen, som i denne forbindelse er organisationsbestyrelsens forlængede arm, og få dem til at tage sig af problemet.

Spørgsmål

Har lejer eller udlejer rent juridisk ansvaret for en rationel bekæmpelse af skadedyr, som f.eks. væggelus?

 

Har fundet følgende artikel vedrørende problematikken.

 

Gælder almenlejelovens § 24 analogt med lejelovens § 27?

Svar

Af Lov om leje af almene boliger § 24 følger, at udlejer skal holde ejendommen og det lejede ved lige. Man behøver derfor ikke anvende lejeloven analogt, da det almene område har sin egen tilsvarende paragraf.

Den medsendte artikel slår fast, at forpligtelsen til at bekæmpe og betale ligger hos udlejer - og det gælder også det almene område.

Det kan ikke udelukke, at der kan være situationer, hvor skadedyrene skyldes lejers forhold og at regningen derfor kan videresendes til lejer.

Fælles husstand
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Hvad forstår man ved fælles husstand efter almenlejeloven?

Svar

Fælles husstand er ikke nærmere defineret i almenlejeloven, men ægteskabslignende forhold er omfattet af begrebet. Eksempelvis vil søskende dog også under visse omstændigheder kunne have fælles husstand, hvilket dog forudsætter at der har været et gensidigt økonomisk og personligt afhængighedsforhold.

 

Udvidelse af husstand
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

4-værelses, manden er død, konen bor der nu og de havde 1 fællesbarn. Nu bor der 6 voksne og 1 barn på adressen - barnet er et barnebarn måske. Er der en regel om at flere husstande på samme lejemål, skal der være tilladelse til? evt. hvor skal jeg finde det?

Svar

Ifølge lov om leje af almene boliger § 79, stk. 2 må lejeren ikke uden udlejers samtykke overlade brugen af det lejede eller nogen del deraf til andre end medlemmer af sin husstand, jf. dog §§ 64 og 65. §§ 64 og 65 omhandler fremleje.

 

Der foreligger en landsretsafgørelse, hvorefter en gift lejer ikke kunne lade sin bror, dennes ægtefælle og 4 børn flytte ind som en del af lejerens husstand. Da indflytningen heller ikke kunne anses som midlertidig gæsteophold, kunne lejemålet ophæves.

 

I en anden landsretsafgørelse nåede landsretten frem til, at en bedstemor kunne lade sit barnebarn og oldebarn flytte ind som en del af sin husstand.

 

Der er således tale om en konkret vurdering. Når du frem til at de ikke er en del af husstanden, så kan du forlange en fremlejekontrakt. Du skal i den forbindelse påse, at reglerne for fremleje er overholdt.

Bopælspligt
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Har man bopælspligt, eller kan man ”bare” have en lejlighed stående og bruge den nogle dage om ugen mens man reelt bor med familien og dermed har sin folkeregisteradresse i en anden del af landet?

Svar

Som lejer er man forpligtet til at benytte sin lejlighed som bolig – dvs. at der er bopælspligt. Der er givet betydelige offentlige tilskud til boligerne, og derfor skal de også benyttes af borgere, som har behov for det.

 

Man må naturligvis godt have sommerhus o.l. og benytte det efter de regler som gælder for sommerhuse.

Lejebetaling ved fraflytning
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Lejer er fraflyttet før opsigelsesvarslets udløb, og lejligheden blev først genudlejet en halv måned efter fraflytningen. Hæfter den fraflyttede lejer for den periode, hvor lejligheden stod tom?

Svar

Lejer har et opsigelsesvarsel på 3 måneder. Såfremt fraflytning sker før opsigelsesvarslets udløb skal boligorganisationen herefter bestræbe sig på, at få lejemålet genudlejet så hurtigt som muligt, jf. lov om leje af almene boliger § 88.

 

Den fraflyttede lejer hæfter for betaling af leje indtil lejemålet er genudlejet, dog maksimalt svarende til de 3 måneders opsigelsesvarsel.

Skadedyr i fraflytningslejlighed
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Indflytter har konstateret skadedyr, muligvis lopper, i lejligheden kort efter indflytning. Ved fraflytningssynet blev der ikke bemærket skadedyr. Kan der gøres krav gældende mod fraflytter i forbindelse med udbedring/skadedyrsbekæmpelse?

Svar

Af Lov om leje af almene boliger § 94 fremgår, at såfremt udlejeren ikke senest 2 uger efter synet underretter lejeren skriftligt om istandsættelsesarbejdernes omfang, den anslåede udgift og lejerens andel heraf, bortfalder udlejerens krav mod lejeren. Såfremt manglen ved lejemålet imidlertid ikke har kunnet erkendes ved anvendelse af sædvanlig agtpågivenhed, eller lejeren har handlet svigagtigt kan 2 ugers fristen dog fraviges, jf. Bekendtgørelse om vedligeholdelse og istandsættelse af almene boliger § 16.

 

Hvorvidt krav kan fremsættes mod fraflytter afhænger derfor af om manglen (skadedyrene) konkret har kunnet erkendes ved anvendelse af sædvanlig agtpågivenhed, og om det kan bevises, at manglen (skadedyrene) i givet fald hidrører fra fraflytters brug af det lejede. I praksis vil det derfor ofte blive afdelingen der betaler udgiften.

Beboermappe
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Afdelingsbestyrelsen ønsker at lave en beboermappe, der skal følge lejemålet.

Mappen skal uddeles til beboerne, således at de kvitterer for modtagelse. Hvis mappen ikke forefindes ved fraflytning vil der blive opkrævet 100/150 kr. for mappen, layout og faste pjecer.

Er dette lovligt?

Svar

Der er ikke umiddelbart noget til hinder for, at der laves en beboermappe som beskrevet.

Tidspunkt for fraflytning
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

I overensstemmelse med Almenlejelovens § 93, stk.3, har udlejer og lejer, da lejer er underlagt a-ordningen, aftalt i lejekontrakten, at lejemålet skal fraflyttes 14 dage før lejeforholdets ophør.

Lejer ønsker at opsige til den 1. i måneden. Boligforeningen mener at lejer skal være ude den 15. i måneden før, men lejer mener at kunne vente med at flytte til f.eks. den 17./10. når lejemålet er opsagt til den 1./11.

Hvordan skal 14-dages fristen i almenlejelovens § 93, stk.3, forstås?

Svar

Almenlejelovens § 93, stk.3, skal forstås således, at fraflytter kan vente med at flytte til den 17. i måneden.

Tvist omkring rettidig modtagelse af synsrapport
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Boligforeningen har sendt synsrapport rettidigt ud til en lejer, som almindelig post. Brevet er ikke modtaget retur med besked om ubekendt adresse eller andet.

Lejer gør nu gældende at synsrapporten ikke er modtaget inden udløbet af 2-ugers fristen i almenlejeloven.

Hvordan skal boligforeningen forholde sig, og hvordan er chancerne for at få medhold i, at lejer skal betale flytteomkostningerne?

Svar

Det er jer som boligorganisation, der har bevisbyrden for, at kravet er fremsendt, og hvis lejer ikke har deltaget under synet, og kravet ikke er fremsendt anbefalet eller med afleveringsattest, vil det være svært at løfte denne bevisbyrde.

 

Det fremgår ikke om lejeren deltog under synsforretningen, og der fik synsrapporten med overslaget udleveret. Hvis ikke, vil lejer ved en retssag herom have gode chancer for at få medhold i, at lejer ikke skal betale flytteomkostningerne.

Lejer vil ikke fraflytte lejemålet trods opsigelse
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Hvad gør man i den situation hvor en lejer har underskrevet en opsigelse, synstidspunktet er fastlagt, men lejeren ikke er fraflyttet når der skal synes, og ikke vil flytte?

Håndværkerne skal have ca. 2 uger til at istandsætte lejemålet (der er A-ordning), og en ny lejer skal flytte ind derefter.

 

Kan boligforeningen rekvirere en vognmand til at flytte indboet, eller holder dette ikke rent juridisk? Boligforeningen risikerer jo pludselig at stå med en ny lejer der ikke kan flytte ind.

Svar

Nej det holder ikke rent juridisk. Vil lejeren ikke fraflytte et opsagt lejemål, så skal boligforeningen anlægge sag ved fogedretten med henblik på udsættelse ved umiddelbar fogedforretning.

 

Forholdet til lejeren der ikke kan flytte ind er reguleret i lov om leje § 17, stk. 2.

Udskiftning af navneskilte før fraflytning
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Må varmemestrene udskifte navneskiltene til opgangen og på lejemålets dør, en måned før vi som beboere fraflytter lejligheden?

Svar

Med mindre I har oplyst at I fraflytter før tiden, er det bestemt ikke i orden.

Lejers hæftelse trods umyndighed
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

En lejer var på indflytningstidspunktet under 18 år, og der er ikke underskrift fra en værge på kontrakten. Lejeren fyldte først 18 år efter at have opsagt og fraflyttet lejemålet.

Depositum og første måned leje betaltes kontant ved afhentning af nøgler, og de følgende måneder blev huslejen betalt via giro.

Moderen har underskrevet fraflytningsrapporten, men mener ikke at kravet om betaling af istandsættelse og lejerestance er berettiget da lejer var umyndig og værges samtykke ikke forelå.

Hæfter den nu forhenværende lejer, alligevel for husleje samt istandsættelse ved fraflytningen?

Svar

Selvom lejer var umyndig, bør kravet fastholdes under henvisning til at moderen har underskrevet fraflytningsrapporten(taler for efterfølgende accept af lejeforholdet), depositum og leje er betalt kontant, og endelig skal den umyndige i henhold til Værgemålsloven § 45 svare erstatning ved tilbagetrædelse fra aftalen. I henhold til § 45 omfatter ”nytte” blandt andet anvendelse af bolig.

 

Medmindre moderen udtrykkeligt har påtaget sig at hæfte for datterens forpligtelser, hæfter datteren dog alene.

Hæftelse for krav trods fraflytning
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Et par har i fællesskab lejet en lejlighed i boligforeningen, og den ene flytter og framelder sig på folkeregistret, men meddeler ikke dette til boligforeningen,

Kort efter sendes en sag vedrørende lejerne til fogedretten pga. restance, og det ender med en udsættelse og lejemålet frigøres.

Kan boligforeningen fastholde at begge parter skal hæfte for den regning der formentlig kommer?

Svar

Ja, Boligforeningen er sin gode ret til at fastholde at begge parter hæfter for et kommende krav. Frigørelse fra en kontrakt kræver at den anden part (udlejer) giver samtykke hertil.

Opbevaring af glemte effekter
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

I de tilfælde hvor lejer er fraflyttet men har efterladt enkelte effekter i boligen, effekter som ikke virker særlig værdifulde, og lejeren ikke reagerer på henvendelse herom, kan der så indkaldes til syn med besked om at effekterne vil blive opbevaret i x antal dage inden de sendes til destruktion? Hvor lang tid skal de efterladte genstande opbevares?

Svar

Når lejer er fraflyttet, har tømt lejemålet og afleveret nøgler, så må udgangspunktet være, at efterladte effekter, er noget lejer ikke ønsker at beholde.

Administrator er nødsaget til at se på om effekterne har en vis værdi og såfremt de har det opbevare effekterne i en passende periode. Periodens længde kan passende fastsættes under hensyntagen til værdien. Det vil være en god idé at tage billeder af de efterladte effekter, så det kan dokumenteres at de ikke har nogen værdi.

Ny lejers adgang til lejemål
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Hvor findes reglerne om ny lejers adgang til at se lejligheden, før den nuværende lejer er flyttet ud?

Svar

Du kan finde det i lov om leje af almene boliger § 93:

Er der afgivet opsigelse, eller skal det lejede af anden grund fraflyttes, skal lejeren give adgang til at bese det lejede. Lejeren fastsætter tiden herfor. Besigtigelse kan kun finde sted med deltagelse af udlejeren eller dennes stedfortræder, når lejeren ikke er repræsenteret.

Beboerklagenævn vedrørende flyttegebyr for aflæsning
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

I forbindelse med fraflytninger bliver der opkrævet et gebyr for aflæsning af forbrugsmålere. Vi medtager dette flyttegebyr på flytteopgørelsen, men når en fraflytter klager over gebyret, og vi sender klagen i beboerklagenævnet, taber vi sagen i Odense, men vinder i Nordfyns kommune.

Er I bekendt med, om der er kørt en retssag på dette forhold?

Svar

Der opkræves et gebyr fra et selskab, som I har bestilt og købt til at levere en del af jeres administrationsopgave – nemlig aflæsning af varmemålere og udarbejdelse af individuelle varmeregnskaber. Det kan man kalde udlicitering af en administrationsopgave, det er boligforeningen som er opdraggiver, og I køber ydelsen hos et målerfirma. Den pris som I betaler, er en del af administrationsudgiften, og I kan som en tillægsydelse opkræve en aftalt pris i afdelingen for denne ydelse, uanset om det er boligforeningen selv eller en ekstern leverandør, som udfører opgaven.

 

At den eksterne leverandør fastsætter sin pris ud fra fx antal lejemål og opkræver en særskilt betaling for en flytteaflæsning giver ikke udlejer ret til at opkræve gebyret hos fraflytteren.

 

Helt generelt skal udlejer have en ”hjemmel” til enhver opkrævning hos lejeren. Denne hjemmel skal være givet i lov om leje af almene boliger eller fastsat i Lov om almene boliger eller bekendtgørelser i medfør heraf. Der er kun meget begrænsede muligheder for opkrævninger af gebyrer, og disse er oplistet i et bilag til driftsbekendtgørelsen. Gebyr for aflæsning af varmemålere optræder ikke på denne liste.

 

BL er bekendt med, at flere boligorganisationer er uenige i denne fortolkning og mener, at gebyret kan opkræves, hvis det er aftalt i lejekontrakten.

Formkrav for faktura til flytteopgørelse
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Jeg sidder med en flytteopgørelse med tilhørende malerfaktura. Fraflytter mener ikke fakturaen fra maleren er tilstrækkeligt detaljeret. Jeg har forsøgt at undersøge evt. krav til fakturaen, men har ikke fundet noget.

Vi har 3 malermestre tilknyttet, som har forskellige specifikationer af fakturaen.

 

Den ene oplyser udgiften som delsummer på fakturaen iht. linjenumrene på synsrapporten.

Den anden oplyser udgiften rum for rum, benævnt med de forskellige bygningsdele og behandlinger.

Den tredje oplyser udgiften som maleren noterer på selve synsrapporten, ud for hver enkelt linje på synsrapporten.

 

Ingen oplyser materiale- og tidsforbrug. Er der nogen formkrav til fakturaen?

Svar

Nej, der er ingen formkrav til fakturaen, der er end ikke krav om at dokumentere med faktura, men det er alle normalt enige om er både klogt og rimeligt.

Fremsendelse af flytteopgørelse når fraflytter har ukendt adresse
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Vi sidder med et par fraflyttere med ukendt adresse ved folkeregistret – hvordan skal vi forholde os ved afregning – skal afregningen sendes til ukendt adresse for dokumentation eller skal den bare gemmes i arkiv??

Svar

Det er helt korrekt at forespørge ved folkeregistret – husk at gemme dokumentation herfor. I skal forsøge at sende afregningen til sidst kendt adresse – som jo så nok er den lejlighed, lejeren er fraflyttet. Måske har lejeren meddelt adresseflytning til Post Danmark, og så kommer den videre derfra, eller I får oplysning om ny adresse. Og hvis ikke, vil I få kuverten retur og skal gemme den som dokumentation for at I har prøvet.

Krav om hårde hvidevarer ved indflytning
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Da jeg i 1998 flyttede ind i min nuværende lejlighed fik jeg at vide at jeg selv skulle medbringe komfur og køleskab da det ikke blev sat ind da ejendommen blev bygget i 1950. Men flere i min familie siger at en boligforening skal sørge for komfur køleskab mm i lejlighederne og vi har lige siden diskuteret dette emne flere gange. Derfor spørger jeg nu jer, hvad er reglerne på området?

Svar

Der er ingen krav om at lejligheder skal være udstyret med hårde hvidevarer.

Men når en afdeling er ”født” med komfur og evt. køleskab mm., skal denne facilitet som udgangspunkt opretholdes i fremtiden. Det kan vedtages at nedlægge køleskabe, men det er en meget kompliceret demokratisk og juridisk proces.

Genetablering af originalt køkken ved fraflytning
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Jeg benyttede min råderet og moderniserede mit køkken for 3 år siden. Nu har jeg fået tilbudt anden lejlighed og skal flytte 1.4. – og har fået at vide, at såfremt at ny udlejer ikke er interesseret i at overtage integreret ovn, kogeplade og ny emhætte, skal jeg genetablere efter boligforeningens standarder, som er en hvid keramisk komfur og en integreret emhætte. Køleskab og opvaskemaskine er ikke en del af boligen og det tager jeg med.

 

Boligforeningen og afdelingsbestyrelsen har godkendt køkkenet for 3 år siden, og jeg kan ikke finde noget på skrift i afdelingens vedligeholdelsesreglement, som fortæller at jeg skal genetablere det. Jeg har kun modtaget det som en mundtlig besked.

 

Jeg kan undre mig over, at man ved en godkendt køkkenmodernisering, står så stejlt på genetablering. Jeg kan undre mig over at de nye hårde hvidevarer (som jeg selv har købt) ikke er og bliver en del af den ’nye’ lejlighed. Det burde være en betingelse for at overtage netop den lejlighed, at man også overtager ovn, kogeplade og emhætte. Desuden er kvaliteten af det langt bedre end boligforeningens standarder og jeg synes det er synd at de går efter ’laveste fællesnævner’ frem for at se det som en kvalitetsforbedring.

 

Jeg er meget i tvivl om jeg kan genetablere køkkenet uden at ødelægge det, da det betinger at jeg skal save i bordpladen, for at få komfuret på plads. Det betinger ligeledes at jeg skal købe et ukorrekt overskab, som den integrerede emhætte kan sidde i, frem for den nuværende emhætte.

 

Kan det virkelig være rigtig, at man er tvunget til at følge boligforeningens og afdelingens standarder – nu da de har godkendt en køkkenmodernisering?

Såfremt det er rigtig – hvor står det skrevet henne? For der er intet i mine papirer, som antyder dette.

Svar

Som udgangspunkt er den aftale, som du og din boligorganisation har indgået om råderetsforbedring af køkkenet gældende - og den foreligger forhåbentligt også på skrift.

 

Der kan være et problem med hårde hvidevarer, og det hænger sammen med, at hårde hvidevarer netop IKKE indgår i reglerne om råderet, som der er fastlagt i Lov om leje af almene boliger. Det er kedeligt, og det kan forekomme uretfærdigt og meget andet, og BL har da også protesteret imod denne urimelige indskrænkning da lovforslaget var i høring - men det er som bekendt de love, der vedtages i Folketinget, som gælder.

 

Et andet princip er, at den nye lejer på ingen måde kan have indflydelse på omfanget af istandsættelse m.v., som den fraflyttende skal betale for.

 

Enten er dit køkken godkendt, eller det er godkendt med forbehold for de hårde hvidevarer, eller det er ikke godkendt. Det skal ikke stå til diskussion ved fraflytningen - det skal være afklaret på tidspunktet for udførelsen af forbedringsarbejderne.

 

Hvis du ikke er tilfreds med den ordning, som du bliver præsenteret for at din boligorganisation, har du mulighed for at indbringe sagen for beboerklagenævnet, som er uvildigt og har kompetence til at træffe afgørelser ved uenighed om råderet.

Demontering af godkendte hvidevarer ved fraflytning
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

En beboer beslutter i boperioden at indkøbe samt installere opvaskemaskine i boligen. Beboeren indhenter tilladelse til installationen, betaler 312,50 kr. incl. moms for skriftlig tilladelse, ejendomsfunktionæren kontrollerer opsætningen og godkender.

Beboeren beslutter at flytte, men i stedet for at nedtage opvaskemaskinen, overdrages/sælges den til ny indflytter. Så langt så godt.

Administrationen kommer nu ind i billedet og forlanger, at fraflytter demonterer opvaskemaskinen samt reetablerer skabet, som oprindelig stod på stedet.

Administrationen oplyser, at ønsker den nye beboer at installere en opvaskemaskine, skal vedkommende søge tilladelse, og dermed betale 312,50 kr. for denne tilladelse.

Ved køkkenrenoveringen i 1998 blev køkkenerne forberedt med el og vandtilslutning for opvaskemaskiner. Der skal fjernes et skab for at installere maskinen.

Bestyrelsens spørgsmål er: Kan det virkelig være rigtig, at en godkendt maskine skal demonteres ved fraflytning, når den nye beboer gerne vil overtage den?

 

 

Spørgsmål 2: Nu må du ikke tro, at jeg ønsker at starte en diskussion, men har I tænkt over, at en opvaskemaskine såvel som et komfur, kan trækkes ud fra deres position. Hvis dette ikke var muligt kunne disse ikke forbindes til henholdsvis vand- og elforsyningen.

Ved at trække opvaskemaskinen ud, blotlægges underlaget som maskinen står på, og herved kan man konstatere, om der er evt. skader.

Hvis vedk. der har haft/anvendt opvaskemaskinen i boperioden, demonterer denne inden flytning, og anbringer skabet, som var udtaget, på sin plads, skal der ved fraflytning anvendes værktøj for at komme til at kontrollere underlaget under skabet.

Disse argumenter anvendte jeg også ved et kursus i selskabet, og skulle spørgsmålet opstå ved et kursus i råderet, som Boligselskabet afholder i januar d.å., har jeg tænkt mig at fremføre de samme argumenter for at se reaktionen her. Indtil dato har reaktionen været negativ overfor mine argumenter.

Svar

Kan godt forstå, at du finder det uhensigtsmæssigt.

Problemet er bare, at boligorganisationen er nødsaget til at forlange, at den fraflyttende lejer fjerner opvaskemaskinen fra lejemålet. Undlades dette, har man ikke mulighed for at se om der er skader under maskinen m.m. Er der skader, så skal skaderne gøres gældende mod den fraflyttende lejer, idet den nye lejer ikke er ansvarlig for disse skader, da lejer aldrig er forpligtet til, at aflevere det lejede i bedre stand end det blev overtaget.

Jeg kan derfor kun tilslutte mig administrationens fremgangsmåde.

 

 

Svar 2: Ja det har vi også tænkt på og jeg er enig med dig i, at situationen ville være anderledes kompliceret, hvis der f.eks. var tale om et gulvtæppe. Har du tænkt på, at der jo desværre også kan ske skade på gulvet ved indflytningen af maskinen igen?

Det er som jeg svarede dig BL´s holdning, at man bør forlange lejemålet tømt for at undgå tidligere omtalte problemstilling. Jeg vil dog ikke undlade at tilføje, at såfremt I mener, at I kan håndtere situationen, så kan I jo vælge at køre den praksis, men som sagt, BL anbefaler det ikke.

Inddragelse af fællesareal til privat have
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Er det tilladt for en beboer, at sætte hegn op i fællesområdet og afspærre for andre beboere, uden tilladelse fra afdelingsbestyrelsen?

Svar

En beboer kan naturligvis ikke på egen hånd indhegne en del af fællesområdet til eget brug som privat have eller lignende.

 

Afdelingsbestyrelsen kan heller ikke godkende, at en beboer indhegner en del af fællesområdet til eget brug som privat have eller lignende.

Dette ligger udenfor afdelingsbestyrelsens kompetence.

Såfremt der skal gives adgang til indretning af private haver på en del af et fællesområde, så skal sagen konkret undersøges af administrationen med hensyn til bestemmelser på lejekontrakterne, ansøgning hos kommunen, deklarationer på grunden, trafik på fællesarealet osv. Administrationen skal på denne baggrund udarbejde en samlet plan for uddeling af private haver i afdelingen.

Derefter skal den samlede plan for uddeling af private haver godkendes på afdelingsmødet, således at der er flertal i afdelingen for den samlede plan og således at uddelingen er lovlig og godkendt af kommunen.

Som et eksempel på, hvad afdelingsmødet vil kunne godkende, kan nævnes en samlet plan, hvor beboerne på 1.sal og 2.sal i en treetagers bebyggelse får nye altaner som forbedringsarbejder. Her vil man kunne udstykke private haver til beboerne i stueetagen og foretage en ensartet indhegning af haverne for at alle beboere i afdelingen ligeligt får glæde af et privat udeareal enten som altan eller have. Dette er, hvad der kan forventes tilslutning til på et afdelingsmøde.

Et sådant arrangement kræver samtidig kommunens godkendelse.

Der kan være en undtagelse for dispositioner i forbindelse ved nybyggeri, hvor organisationsbestyrelsen jo er bygherre og ved byggesagens afslutning faktisk overdrager afdelingens økonomiske dispositioner mv. til afdelingen selv. Men selv i dette tilfælde ville en disponering af fællesarealerne skulle fremgå af byggesagsbehandlingen hos kommunen i forbindelse med udstedelse af byggetilladelse og ibrugtagningstilladelse.

Konto til udskiftning af radiatorventiler
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Må man bruge kontoen ”fælles” i forbindelse med udskiftning af ventiler på radiatorer, efterhånden som det er påkrævet? (Ved vedligeholdelsesreglement B-ordning)

Svar

Kontoen ”fælles” kan ikke bruges ved udskiftning af radiatorventiler, da denne konto vedrører den indvendige vedligeholdelse af lejemålene.

Udskiftning af radiatorventiler henhører under konto 115.

Installation der kræver etablering af HFI-anlæg/jordspyd
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Såfremt en lejer ønsker at installere en vaskemaskine, og der i den forbindelse er behov for at etablere et HFI-anlæg eller jordspyd, hvem skal så betale for evt. stik til vaskemaskinen samt HFI-anlæg/jordspyd?

Svar

Af almenlejelovens § 35 fremgår, at lejeren har ret til at foretage sædvanlige installationer i det lejede, medmindre udlejeren kan godtgøre, at ejendommens el- og afløbskapacitet ikke er tilstrækkelig til installationen. Lejeren skal give meddelelse til udlejeren, inden lejeren foretager installationen.

 

I den nævnte situation har lejer derfor som udgangspunkt ikke ret til at foretage installationen. Såfremt der alligevel gives tilladelse hertil, vil boligforeningen ikke skulle betale for evt. stik til vaskemaskinen m.v.

Gebyr for lovliggørelse af ulovligt opførte udestuer
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Der er i en afdeling for 10-12 år siden blevet opført nogle udestuer ulovligt. Nu er kommunen blevet opmærksom på at udestuerne er opført. Hvem skal betale for lovliggørelsen af udestuerne?

Svar

Ud fra det oplyste, kan kommunen opkræve gebyr for en lovliggørelse af udestuerne.

 

Hvor de nuværende lejere ikke har opsat udestuerne selv, må beløbet afholdes af afdelingen eller evt. boligorganisationen.

Fremsendelse af flytteopgørelse når lejemål endnu ikke genudlejet
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Hvad gør vi med en flytteopgørelse, hvor vi har alle fakturaer, men lejemålet er ikke udlejet og frigørelsesdatoen er 1. februar 2013?

Vi har ikke tidligere haft dette problem, men vi har udlejningsproblemer og kan risikere at den først bliver udlejet efter frigørelsesdatoen.

 

Vi kan vel ikke sætte forfalden husleje til og med januar på flytteopgørelsen, da den ikke er opkrævet endnu?

 

Samtidig vil jeg høre om det ikke er korrekt, at der ikke er en tidsfrist (antal dage) til en endelig flytteopgørelse, men at den skal sendes uden unødig forsinkelse dvs., at vi skal have alle fakturaer.

Svar

I skal så hurtigt som muligt fremsende en opgørelse over de afholdte istandsættelsesudgifter til den fraflyttende lejer og oplyse, at endelig afregning vil blive fremsendt, når I kender tidspunktet for genudlejning.

Eftersyn af trappe til loftsrum
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Vi har i vores lejlighed et loftrum, hvortil der er adgang via loftlem og herpå monteret foldetrappe i træ. Lejlighederne blev bygget i 1985/86 og her 25 år efter er der aldrig foretaget eftersyn eller vedligeholdelse af trappen. Vi syntes, at trappen begynder at blive lidt løs og giver efter ved brug, når man skal op og ned fra loftet vægt/typisk flyttekasser med forskelligt indehold, samtidig er pladen op mod loftet, formentlig blot isoleringsplade begyndt at bule en smule.

Vores spørgsmål er så, om der er nogen former for krav til en vedligeholdelse eller et bestemt eftersynsinterval på sådanne trapper eller de blot skal repareres, hvis der opstår skade eller uheld.

Svar

Der er ingen regler om regelmæssig kontrol/eftersyn af sådanne trapper m.v.

Vedligeholdelse må aftales med den daglige leder af driften, inspektør el. lign.

Beboerdemokrati og chikane mod afdelingsbestyrelse
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Jeg vil gerne spørge BL om, hvordan de forstår beboerdemokrati, og hvordan de forholder sig til chikane fra beboere, mod en afdelingsbestyrelse.

 

1. Er det beboerdemokrati hvis jeg som lejer ikke vil følge de beslutninger som træffes på et afdelingsmøde, men har fået lov til at ytre mig med min mening, men blev stemt hjem med et flertal og overholdelse af vedtægterne i boligorganisationen samt lovgivning??

 

2. Hvor langt kan jeg gå, hvis jeg hver gang der er truffet en beslutning på et afdelingsmøde, og i henhold til gældende regler, uden jeg risikere at det bliver chikane af afdelingsbestyrelsen?

 

Og hvad kan man gøre som afdelingsbestyrelse mod chikane?

Svar

Reglerne om beboerdemokrati er nærmere beskrevet i lov om almene boliger med tilhørende bekendtgørelser.

 

Beslutninger træffes som flertalsbeslutning, hvor den enkelte lejer er underlagt flertallets beslutning. Der skal naturligvis være tale om en lovlig beslutning i henhold til gældende lovgivning og boligorganisationens vedtægter.

 

Den enkelte lejer har gennem afdelingsmødet og evt. generalforsamling mulighed for at påvirke de beslutninger, der træffes, og dermed udøve indflydelse.

 

Hvis en lejer ikke mener at beslutningen er truffet lovligt, er der mulighed for at indbringe sagen for beboerklagenævnet.

 

Hvad der er chikane, beror på en konkret vurdering, ligesom de sanktioner der kan iværksættes, afhænger af chikanes art og karakter. I værste fald vil chikane kunne medføre politianmeldelse og evt. blive betragtet som en husordensovertrædelse med risiko for opsigelse/ophævelse af lejemålet.

Krav om oplysning af CPR.nr.
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Kan det forlanges at jeg skal oplyse mit cpr. nummer, for at jeg kan deltage aktivt i beboerdemokratiet?

Svar

Nej, det kan de ikke forlange. Den sikkerhed der ønskes, for at det kun er de berettigede der lægger oplysninger ind på hjemmeside, kan opnås uden at folk oplyser deres cpr. nummer.

Krav om tømt lejemål ved fremvisning
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Undertegnede har læst BeboerBladet fra februar d.å. Jeg mener at kunne huske, at der bl.a. stod, at man, når man fik fremvist evt. ny bolig, skulle have mulighed for at se lejligheden uden tæpper inden man sagde ja, til at overtage lejligheden.

Jeg kan desværre ikke finde bladet, og har heller ikke kunnet finde noget om regler på nettet.

Kan I – ved lejlighed – hjælpe?

Svar

Retten til at besigtige en lejlighed før indgåelse af lejeaftale er en del af processen i den 3-måneders opsigelsesperiode, som enhver lejer har. I disse 3 måneder kan lejeren fortsat blive boende i lejligheden, betaler fuld husleje m.m.

 

Man kan derfor ikke forlange, at lejligheden skal være tømt, eller at gulvtæpper skal være fjernet.

 

Boligorganisationens repræsentant kan oplyse om praksis for istandsættelse ved fraflytning, så du kan få en fornemmelse at den standard, som er normal ved et lejerskifte.

Lejerens andel af istandsættelsesudgifter på flytteopgørelsen
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Vedr. fraflytning kører vi a-ordning. I forbindelse med fraflytning vil jeg gerne vide om der på den kopi af fakturaen som vi sender ud sammen med flytteopgørelsen, skal fremgå den procentvise fordeling, eller om det er nok at procenten man har opsparet i boperioden, fremgår på selve opgørelsen?

Svar

Det fremgår af bekendtgørelse om vedligeholdelse og istandsættelse af almene boliger, § 15, bl.a.:

 

Stk. 4. Den endelige opgørelse over istandsættelsesudgifterne skal indeholde oplysning om, hvilke istandsættelsesarbejder, der er udført, hvad istandsættelsesarbejderne har kostet, og hvorledes lejerens andel af istandsættelsesudgifterne er beregnet. Det skal udtrykkeligt fremgå, hvilke istandsættelsesarbejder, der er udført som følge af misligholdelse, hvilke andre istandsættelsesarbejder, der er udført, og hvorledes lejerens andel af eventuelle overskridelser af de i medfør af stk. 1 anslåede beløb er beregnet, jf. lov om leje af almene boliger § 94, stk. 2, 2. pkt.

 

Der er ikke formelle krav om at medsende fakturakopi, men det er god skik og forebygger mange spørgsmål.

 

Men det er altså tilstrækkeligt, at beregningen kan ses på selve afregningen.

Tilbageholdelse af depositum til dækning af vand/varme
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Jeg har betalt vand og varme á conto hver måned, til jeg flyttede den 1. september i år fra min bolig, og nu fremgår det af flytteopgørelsen, at boligforeningen har tilbageholdt 1.500 kr. af depositum til dækning af varme og vand.

Resten af depositum har de nu udbetalt, da vi selv havde istandsat lejligheden.

Vi har hver måned indbetalt for vand og varme løbende sammen med huslejen, og skylder intet.

 

Må boligforeningen så gerne beholde 1.500 kr. af mit depositum til dækning af evt. vand og varme, som først bliver gjort op pr. 1. januar 2013, dvs. jeg først modtager opgørelse i april - maj 2013. Da jeg ved indflytning indbetalte depositum stod der ikke noget om, at man forudbetalte for vand og varme, og normalt må de da ikke modregne husleje i depositum. Må de gerne tage af beløbet til evt. betaling for vand og varme?

Jeg spørger fordi jeg har betalt rigeligt ind, da vi selv havde sat beløbet op, så ekstraregning bliver der nemlig ikke, hvilket fremgår af målinger jeg selv kan kontrollere på ista, da der var fjernaflæsning.

Derfor ser jeg ingen grund til de bare tilbageholder pengene.

Svar

Boligorganisationen har ret til at tilbageholde et passende beløb som sikkerhed for betaling af forbrugsregnskab, som udarbejdes senere.

 

Om beløbet er passende kan jeg ikke vurdere, men formålet er at undgå tab på fraflytninger ved først at tilbagesende indskud til fraflytteren, og kort efter at skulle i gang med at opkræve småbeløb til dækning af en efterregning.

Medlemsskab gældende til flere boligforeninger
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Jeg vil bare gerne vide, hvis vi gerne vil flytte til Københavnsområdet, og vi gerne vil leje en almen bolig, kan vi som medlemmer ansøge hvor som helst, eller er vi nødt til at skrive os op i hver enkelt boligforening. Vi kan ikke bytte bolig da vi kun har boet her i 1 år. Vi har virkelig ikke lyst til at benytte den private sektor, da den ikke er så sikker som en boligforening.



Svar

Jeg er glad for, at jeres erfaringer med almene boliger er gode.

Desværre gælder jeres medlemsskab i boligforeningen, udelukkende for denne boligforening.

 

Det betyder, at hvis I vil finde en lejlighed i et andet område, er I nødt til at kontakte og blive medlem af en boligforening der. Der er mange forskellige boligforeninger i Københavnsområdet.

 

Reglerne omkring boligbytte siger, at boligforeningen kan nægte jer retten til at bytte, hvis I har boet mindre end 3 år i lejligheden, men de siger ikke at boligforeningen skal nægte jer det. Måske har I allerede spurgt dem. Hvis ikke er det måske chancen værd.

Har du brug for personlig hjælp?

Åbningstider:
man - tors kl. 13.00 - 15.00 og fre kl. 10.00 - 12.00
Sommerferielukket uge 29 og 30

Print Tip en ven LinkedIn Facebook Twitter RSS