Skip to main content Skip to footer

4., 5., 6. og 10. kreds - Forsamlingshusmøde - Herning

Mødet er for inviterede kredsrepræsentanter og suppleanter

Emne: Beboerinddragelse ved efterårets Forsamlingshusmøder


Kære kredsrepræsentanter

På efterårets Forsamlingshusmøder skal vi – udover at drøfte aktuel boligpolitik - arbejde med beboerinddragelse. Det glæder vi os til at dykke ned i med jer, så vi sammen kan blive klogere på, hvordan vi i praksis kan styrke vores beboerdemokrati gennem inddragelse.

Senest en uge før mødet sender vi program og materiale. Nedenfor kan du læse, hvordan vi kommer til at arbejde med emnet.


Beboerinddragelse – hvad, hvorfor og hvordan?

Allerede i dag fremgår det af lovgivningen, at boligorganisationernes ledelser skal arbejde for et velfungerende beboerdemokrati. BL’s repræsentantskab har givet opbakning til at arbejde videre med et nyt krav om, at boligorganisationerne skal udarbejde en politik for beboerinddragelse. Det gør det aktuelt at drøfte, hvad god beboerinddragelse er i praksis, og hvordan beboernes engagement og indflydelse kan styrkes gennem strategiske beslutninger truffet i organisationsbestyrelserne.


På efterårets forsamlingshusmøder inviterer vi derfor kredsene til en fælles drøftelse af erfaringer, udfordringer og behov. Formålet er at give BL et bedre billede af, hvordan boligorganisationernes ledelser arbejder med at styrke beboernes engagement og indflydelse i dag. Hvilke dilemmaer de møder, og hvilke kompetencer, redskaber og rammer der kan understøtte arbejdet fremadrettet.


Vi kommer blandt andet til at drøfte:

  • Hvordan understøtter ledelsen i dag beboernes mulighed for at få indflydelse?
  • Hvilke erfaringer har I med det, der fungerer godt, og det, der er vanskeligt?
  • Hvad kan styrke arbejdet med beboernes engagement og indflydelse fremover?

Input fra møderne vil indgå i BL's videre arbejde med at understøtte udviklingen af politikker for beboerinddragelse i den almene sektor.


Det praktiske

De tre forsamlingshusmøder afholdes:

  • d. 29. september, kl. 18.00-20.30 på Hotel Scandic Copenhagen, Vester Søgade 6, 1601 København V for 1., 2., 9., og 11. kreds
  • d. 5. oktober, kl. 18.00-20.30 på Østergaards Hotel, Silkeborgvej 94, 7400 Herning for 4., 5., 6. og 10. kreds

-      Tirsdag d. 6. oktober, kl. 18.00-20.30 på Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding for 3., 7. og 8. kreds


Til alle møder er der forplejning fra kl. 17.30.


Forsamlingshusmøderne fungerer som politiske værksteder. Derfor vil møderne primært have fokus på politik og politikudvikling. Herudover kan inddrages temaer der er relevante for sektoren i øvrigt.

Møderne planlægges med henblik på at have en dynamisk vekselvirkning mellem orientering og inddragelse. Derfor vil alle forsamlingshusmøder indeholde faciliterede debatter og/ eller workshopbaseret arbejde.

Kan du, imod forventning, ikke deltage, bedes du snarest muligt afmelde dig.



Med venlig hilsen

Allan Werge og Vinie Hansen



---



Generelle rammer for de kommende forsamlingshusmøder:

Mødeindhold: Forsamlingshusmøderne fungerer som politiske værksteder. Derfor vil møderne primært have fokus på politik og politikudvikling. Herudover kan inddrages temaer der er relevante for sektoren i øvrigt.

Mødeform: Møderne planlægges med henblik på at have en dynamisk vekselvirkning mellem orientering og inddragelse. Derfor vil alle forsamlingshusmøder indeholde faciliterede debatter og/ eller workshopbaseret arbejde.

Kadence: Forsamlingshusmøderne afholdes 2 gange årligt – hhv. marts og ultimo september/ start okober – hvor de afholdes 3 steder i landet.

Hvor: Forsamlingshusmøderne afholdes fast i København (1., 2., 9. og 11. kreds), Kolding (3., 7. og 8. kreds) & Aalborg (4., 5., 6. og 10. kreds). Det er muligt at deltage i et andet møde end det møde ens kreds naturligt hører til.

Deltagere: Deltagere er kredsrepræsentanter og kredssuppleanter.

Praktik ift. deltagere: Der udbetales diæter og godtgøres kørsel ifm. møderne.


Info
ID: 26-83
mandag den 5. oktober 2026
Ledige pladser
Lokation
Herning
Pris
Gratis
Tilmeldingsfrist
mandag den 5. oktober 2026
Målgruppe
Ansatte, Valgte
Type
Møde
Varighed
kl. 18:00 - 20:30
Har du spørgsmål?
Klik her og send os en mail