Byggeriets jura i praksis: Tid i byggeriet (København)
BL gentager succesen med frokostmøder med juridiske emner af relevans for den almene sektors byggeri.
Emnet er denne gang: Tid i byggeriet.
Temadagen arrangeres i samarbejde med SIRIUS Advokater, der stiller med eksperter på området, som klæder deltagerne på til korrekt og rettidigt at håndtere forsinkelser i byggeriet og tage stilling til spørgsmål om tidsfristforlængelse, dagbod og erstatning.
Det er snarere hovedreglen end undtagelsen, at der forekommer forsinkelser i byggeriet. Det gør det særdeles relevant at forholde sig til, hvornår der er ret til tidsfristforlængelse, og hvornår der er grundlag for at pålægge dagbod eller kræve erstatning.
Vi kommer til at tale om:
• Hvornår foreligger der forsinkelse?
• Hvornår har henholdsvis entreprenøren og bygherren ret til tidsfristforlængelse?
• Bygherrens og entreprenørens betaling ved forsinkelse
• Hvornår kan der kræves erstatning?
• Betingelser for at pålægge dagbod
• Form og fristkrav
• Opgørelse og dokumentation
Du klædes på til at håndtere forsinkelser rettidigt og korrekt, så din boligorganisation står stærkere, når tidsplanen skrider.
Mødet er en oplagt mulighed for at komme af med alle de spørgsmål, du og din boligorganisation måtte have om tidsplaner, forsinkelse og økonomiske krav i anledning af forsinkelse.
Varighed
3 timer
Sted
Studiestræde 50, 1554 København V
Oplægsholdere
Janus Schädler Honoré, SIRIUS Advokater
Tove Palnum, SIRIUS Advokater
Pris
500 kr.