Hjælp unge i udsatte boligområder med at bruge Kulturpasset
Indhold:
Kulturpasset er en ny ordning målrettet de cirka 53.000 unge mellem 15 og 24 år, der står uden for job og uddannelse. Med kulturpasset får de adgang til gratis oplevelser som koncerter, fodbold, kreative workshops og andre fritidsaktiviteter – over hele landet.
På dette webinar får du viden om:
- Hvem der kan få kulturpas – og hvordan
- Hvad passet kan bruges til
- Hvordan du som boligsocial medarbejder kan hjælpe unge med at komme i gang og bruge det aktivt
Danmarks Idrætsforbund og Dansk Kulturliv står for webinaret. De to organisationer leder Det Nationale Partnerskab for kulturpas, som arbejder for at identificere målgruppen, få de unge til at bruge kulturpasset og skabe fællesskabsskabende kultur-, forenings- og idrætsaktiviteter sammen med de unge.
Webinaret varer en time, foregår på Teams og kræver ingen forberedelse.
Tilmeld dig og få inspiration og konkrete redskaber til at bringe Kulturpasset i spil i dit arbejde med unge.
Tilmelding:
Senest den 1. september 2025. Link til mødet bliver udsendt på mail dagen før mødet. Har du ikke modtaget et link, tjek din spammail og kontakt Ann Daugbjerg Olsen på ado@bl.dk.