BL har fra Domstolsstyrelsen modtaget underretning om, at der vil blive ændret i den betalingspåkravsblanket, som anvendes i sager ved fogedretten for kreditors krav under 100.000 kr. uden renter og omkostninger.
BL Informerer nr.27
Ændring af betalingspåkravsblanket i fogedretssager
BL har fra Domstolsstyrelsen modtaget underretning om, at der vil blive ændret i den betalingspåkravsblanket, som anvendes i sager ved fogedretten for kreditors krav under 100.000 kr. uden renter og omkostninger.
Ændringerne træder i kraft pr. 1. januar 2026, og det fremgår af Domstolsstyrelsen skrivelse, at modtages der betalingspåkrav på gamle blanketter efter denne dato, kan disse blive afvist af fogedretten.
Bekendtgørelse nr. 352 af 7. april 2015 om indlevering af betalingspåkrav m.v. efter retsplejelovens kapitel 44 a (forenklet inkassoproces) vil pr. 1. januar 2026 blive erstattet af en ny bekendtgørelse, hvor ændringerne vil fremgå.
Ændringerne i blanketten er følgende:
- Teksten vedrørende telefonmøde i blankettens rubrik 1 er blevet præciseret. Formålet er at gøre kreditorerne opmærksomme på denne mulighed.
- Retsafgiftsbeløbet på 750 kr. er blevet indskrevet i rubrik 8.
- Teksten om samtykke til digital kommunikation i rubrik 9 er udgået. Ændringen foretages som følge af, at der pr. 1. januar 2016 blev indsat hjemmel i retsplejelovens § 154 a, nr. 2, til, at domstolene generelt kan anvende digital kommunikation, hvis modtageren ikke er fritaget fra Offentlig Digital Post.
Vejledningen til kreditor om udfyldelse af betalingspåkrav ændres også - som konsekvens af ovenstående ændringer.
Den opdaterede blanket og vejledning vil umiddelbart inden årets udgang kunne findes www.domstol.dk under selvbetjening/blanketter/betalingspåkrav.
Spørgsmål til ovenstående kan rettes til Domstolsstyrelsen på jur@Domstolsstyrelsen.dk med reference til Mette Lilje.
Bent Madsen / Anni Pedersen