Skip to main content Skip to footer

Mærkesag

BL og KL's udspil: Boligpolitik skal styrke det borgernære sundhedsvæsen

Op mod sundhedsreformen offentliggjorde KL og BL – Danmarks Almene Boliger et politisk udspil med en række forslag og anbefalinger til hvordan det nære sundhedsvæsen kan bringes helt tæt på borgernes hverdag og rykke forebyggelse og behandling tættere på dér, hvor mennesker bor. 

De almene boligområder er en oplagt platform for borgernær sundhed til gavn for både store og små lokalsamfund i hele landet. Der er nemlig almene boliger i alle landets kommuner, og de huser én million borgere, har 600.000 boliger og en lang række andre fællesfaciliteter. Derfor er der et stort potentiale i at tænke sundhed og boliger endnu mere sammen.

Udspillets tre hovedpunkter

Sundhedsarkitektur

Når almene boliger renoveres, skal sundhed integreres både i den enkelte bolig, i fællesarealerne og i fællesfaciliteterne. Der skal fx etableres sundhedsfaciliteter i almene boligområder, ligesom boligerne skal tilpasses flere stadier i livet – også hvis man bliver syg og får brug for pleje eller hjælpemidler herunder også velfærdsteknologiske løsninger. Dette skal understøttes i en ny boligaftale, som i høj grad bør sammentænkes med den ny sundhedsreform.


Fremskudte indsatser

Potentialet i almene boligområder til at danne ramme om borgernære sundhedsindsatser er stort. Derfor skal vi udnytte rammerne i boligområderne bedre, så vi kan styrke de borgernære sundhedsindsatser og sikre, at flere af de borgere, som har allermest brug for det, har nemmere adgang til sundhedstilbud. Vi skal tænke i færre indlæggelser og flere ”udlæggelser”. Der skal fx flere læger, tandlæger og fysioterapeuter ud til de mest syge borgere.


Mobilisering af civil- og lokalsamfund

I de almene boligområder er der en menneskelig infrastruktur i form af beboere, boligsociale medarbejdere og ejendomsfunktionærer, som sammen med andre civilsamfundsaktører kan inddrages i arbejdet med at styrke den nære sundhedsindsats. Kommunerne vil aktivt opsøge dialog med civilsamfund og erhvervsliv om, hvad der kan løftes i fællesskab, og hvordan andre beboere fx kan bidrage ved at spotte tegn på sygdom, forværring af sygdom eller lign.