
Folkemødet 2025
Landets almene boliger er også til stede på Folkemødet 2025, 12.-14. juni. Branchen stiller skarpt på sundhed, demokrati og bæredygtighed - og retten til et hjem, man kan betale og føle sig velkommen i.
De almene boligers program på Folkemødet 2025
Kom med, når vi igen i år fejrer demokratiet i BL’s Dome – de almene boligers forsamlingshus på Folkemødet i Allinge den 12.–14. juni.
Her kan du deltage i debatter, samtaler, ferniseringer og fællesskab fra morgen til aften. Vi sætter fokus på velfærd, klima, sundhed og trivsel – altid med et ben ind i de almene boliger.
Glæd dig bl.a. til debatten om grønne nabofællesskaber. Eller debatten Naboen fra himlen – om naboskabets betydning for livskvalitet. Eller Clement Kjærsgaards skarpe fokus på, hvordan får vi et sundere liv sammen? Eller når Svend Brinkmann og resten af et pivskarpt panel stiller skarpt på, hvordan vi reparerer vores demokrati.
Du kan også få et fotografisk indblik i livet i almene boliger, når vi holder fernisering på en ny fotoudstilling. Du kan være med, når Peter Mogensen – kendt fra TV2 News Tirsdagsanalysen - giver den gas i sit late night talkshow, eller når BikStok giver et brag af en 20-års jubilæumskoncert.
Vi glæder os til at se dig til debat og fællesskab. Se hele programmet længere nede.

BL's Dome i Allinge
BL's Dome i Allinge er et unikt bygningsværk. Selvom vejret bider, hvor den ligger på klipperne ud mod Østersøen, så får den smilene frem på de flestes ansigter. Hvert år til Folkemødet på Bornholm bliver den besøg af tusindvis af folkemødegæster.
Domen fungerer som Folkemødets Forsamlingshus og står som et ikon for landets største demokratiske festival. Bygningen er tegnet af Kristoffer Tejlgaard og Benny Jepsen, inspireret af den amerikanske fremtidsforsker og arkitekt Richard Buckminster Fuller.
Bygningen er fra 2014 og materialerne er bornholmsk douglasgran og genbrugstræ. Byggeriet blev støttet af Lokale- og Anlægsfonden i samarbejde med Bornholms Regionskommune. Bygningen er 8 meter høj, 16 meter i diameter og har plads til cirka 250 mennesker.

Torsdag 12. juni
-
11.00 - 12.00 - Grønne nabofællesskaber til fremtiden - potentialer i den almene sektor
-
Lille Terrasse: 11.00 - 14.00 - Minimurer-workshop med Arbejdermuseet og Landsbyggefonden
-
12.30 - 13.30 - Naboen fra himlen – hvordan vi redder det gode naboskab
-
13.45 - 14.00 Fernisering - ‘Alment Liv’ – et fotografisk indblik i hverdagens fællesskaber
-
14.30 - 15.30 Clement Talks – hvordan får vi et sundere liv sammen
-
16.30 – 17.45 - Svendegilde – en hyldest til håndværket
-
17.45 - 18.30 Koncert: Bikstok
-
19.00 - 20.30 - Fællesspisning i Forsamlingshuset
-
21.30 - 22.30 Late Night Talkshow med Peter Mogensen & gæster
-
22.30 - 00.30 - Varme vinyler, du kan danse til!
Fredag 13. juni
-
09.00 - 10.00 - Morgen Talk med Ane Cortzen – et hjem til alle
-
10.30 - 11.30 - Hvordan bygger vi stærkere bro mellem virksomheder og unge: Benspænd og løsninger
-
Lille Terrasse: 12.00 - 15.00 - Krea-kunst workshop om 'hjem'
-
11.30 - 12.15 - Arkitektur og sundhed - kan du bo dig sund?
-
15.00 - 16.00 - Byggeriets dilemmaer med Sara Bro
-
12.30 - 13.30 - Clement Talks - hvordan sikrer vi opbakningen til demokratiet midt i en krisetid
-
14.30 – 15.00 - Selv et lille job kan flytte et menneske
-
16.30-17.30 - Kunst og fællesskaber - nøglen til gode nabolag?
-
18.00 - 19.00 - Koncert med Yör
-
19.00–20.30 - Fællesspisning i Forsamlingshuset: Med Olav Hesseldahl
-
22.30 - 23.30 - Koncert med Elsked
-
23.30 - 02.00 - DJ Mwah og fest!
Lørdag 14. juni
-
09.00 - 10.00 - Morgen Talk med Ane Cortzen – betydningen af vores hjem
-
10.00 - 11.00 - Hvorfor er der ikke en bolig til mig og min familie i København?
-
Lille Terrasse: 11.00 - 14.00 - Demokrati, leg og workshop med Grundlovsfesten
-
11.30-12.15 - Bofællesskaber: En del af fremtidens almene boligbyggeri
-
12.30 - 14.00 - Højlunds Forsamlingshus Live - En hyldest til hverdagsdemokratiet
-
15.30 - 16.30 - Koncert med Peter Mogensen & The Disciples of Democracy
-
16.30 - 17.30 - Dragbanko og kaffe for mangfoldighed og frisind
-
19.00 - 20.30 - Fællesspisning i Forsamlingshuset med Bertel Haarder
-
22.00 - 23.00 - Den legendariske dansekonkurrence i Domen
-
23.00 - 02.00 - Bar’ Funk fyrer op i Domen