BL tilbyder ledelsessparring til direktører, forretningsførere og andre i ledende administrative stillinger i de almene boligorganisationer/boligadministrationer.
Skræddersyede tilbud
Ledelsessparring fra erfarne kræfter
Sparringen varetages af tidligere direktører, som har mange års erfaring med topledelse i almene boligorganisationer. De har erfaring med at navigere i den almene lovgivning, politiske forventninger, komplekse organisationsstrukturer og krav til ledelsen. Sparringen bygger således på solid brancheindsigt og et indgående kendskab til både de administrative og ledelsesmæssige vilkår, der præger hverdagen i en boligorganisation.
Ledelsessparring kan være relevant for såvel erfarne som nye direktører og forretningsførere, der ønsker kvalificeret sparring til konkrete ledelsesudfordringer – med et blik udefra og viden indefra.
Ved køb af klippekort på 10 timers ledelsesparring, får den administrative ledelse let adgang til hurtig sparring på konkrete ledelsesmæssige dilemmaer eller udfordringer. Den pågældende leder og BL’s seniorkonsulent aftaler selv tidspunkt, og om mødet afholdes virtuelt eller fysisk. Klippekortet reducerer administration og gør det nemt at trække på rådgivning, når behovet opstår.
Seniorkonsulenterne er ansat af BL og er omfattet af BL’s ansvarsforsikring. Seniorkonsulenterne understøttes fagligt og administrativt af sekretariatet i BL.
I situationer, hvor en boligorganisation uforudset står uden direktør eller forretningsfører, kan BL tilbyde midlertidig ledelse i form af interim ledelse.
Jens Pilholm
Jens Pilholm har næsten tre årtiers erfaring fra den almene sektor, hvor han har arbejdet som økonomichef, administrationschef og siden direktør. I 14½ år var Jens direktør for Civica – en større boligorganisation med omkring 12.000 lejemål og en omfattende bygge- og renoveringsaktivitet.
Jens var en af hovedkræfterne bag fusionen mellem Boligforeningen Højstrup og OAB i Odense og spillede en central rolle i den efterfølgende samling og udvikling af Civica som én fælles organisation. Arbejdet omfattede blandt andet en markant organisatorisk opskalering i forbindelse med omdannelsen af Vollsmose og de store projekter, der fulgte heraf.
Jens har en baggrund som Cand.merc. i finansiering samt HD i regnskab og økonomistyring, og har løbende taget flere kurser og modulkurser i BL.
Jens valgte selv at fratræde sin direktørstilling i midten af 2025 som 64-årig.
Bent Frederiksen
Bent Frederiksen har knap 30 års erfaring fra den almene boligsektor. Han har blandt andet været vicedirektør i fsb, direktør for Boligforeningen 3B og senest direktør for Boliggården i Helsingør.
Bent har desuden solid erfaring fra almene administrationsorganisationer – herunder som regionsdirektør i Domea.dk og vicedirektør i BO-Vest. Siden 2019 har Bent i perioder været tilknyttet BL som ekstern konsulent og har løst opgaver som interimsleder, først i Boliggården og senere i BO42 på Bornholm, hvor han også bistod boligorganisationen i rekrutteringen af en ny direktør.
Bent er uddannet cand.oecon. fra Aalborg Universitet.