Skip to main content Skip to footer

Program til Almene Boligdage

Se programmet til Almene Boligdage 2026 og læs om talerne. 

Josefine Høgh

TV-vært Josefine Høgh vil guide os sikkert gennem Almene Boligdage med sin smittende energi og skarpe formidling, som vi kender fra en række populære DR-programmer som SportenI hjernen på stjernenDanmarksindsamlingen og senest fra dækningen af OL i Milano. 
Svend Brinkmann

På scenen byder vi velkommen til professor og forfatter Svend Brinkmann, der giver sit bud på, hvordan vi ruster os og står stærkt mod stigende polarisering og pres på demokratiet. 
Svend Brinkmann er forfatter til en række bøger, der kaster et kritisk blik på en samtid med fokus på selvudvikling og højt tempo. Med sit skarpe, men ofte også humoristiske blik udfordrer han tidens strømninger og inviterer os til at tænke over, hvad der egentlig holder os sammen som samfund. 
Mikkeline Sofie Skjerning Thomsen og Tali Mørch

Mød Mikkeline Sofie Skjerning Thomsen og Tali Mørch fra kooperativet Os & Data, der har sat sig for at styrke det digitale demokrati gennem dokumentation, dialog, værktøjer og data. Mikkeline og Tali tager os med ind i en verden af de bedste og værste digitale fællesskaber, som de er eksperter i og viser os, hvordan de digitale fællesskaber kan være et vigtigt værktøj til at styrke lokale fællesskaber.