Skip to main content Skip to footer

Folkemødet 2026

Landets almene boliger er også til stede på Danmarks største demokratiske festival - Folkemødet 2026, 11.-13. juni. Branchen stiller skarpt på vores hjem, fællesskaber og demokrati - og retten til et hjem, man kan betale og føle sig velkommen i. 

De almene boligers program på Folkemødet 2026


Kom med, når vi igen i år fejrer demokratiet i BL’s Dome – de almene boligers forsamlingshus på Folkemødet i Allinge den 11.–13. juni.
Her kan du deltage i debatter, samtaler, fællesskab fra morgen til aften. Vi sætter fokus på velfærd, sundhed, demokrati og vores hjem og trivsel – altid med et ben ind i de almene boliger.

Vi har vigtige debatter om vores boligmarked, hvordan beredskab og vores boliger hænger sammen, sundhed og vores demokrati.

Du kan være med, når Peter Mogensen – kendt fra TV2 News Tirsdagsanalysen - giver den gas i sit late night talkshow, eller når Peter Sommer sætter fokus på vores klima med en koncert i samarbejde med Landsbyggefonden.

Vi glæder os til at se dig til debat og fællesskab. Se hele programmet længere nede.

BL's Dome i Allinge

BL's Dome i Allinge er et unikt bygningsværk. Selvom vejret bider, hvor den ligger på klipperne ud mod Østersøen, så får den smilene frem på de flestes ansigter. Hvert år til Folkemødet på Bornholm bliver den besøg af tusindvis af folkemødegæster.

Domen fungerer som Folkemødets Forsamlingshus og står som et ikon for landets største demokratiske festival. Bygningen er tegnet af Kristoffer Tejlgaard og Benny Jepsen, inspireret af den amerikanske fremtidsforsker og arkitekt Richard Buckminster Fuller. 

Bygningen er fra 2014 og materialerne er bornholmsk douglasgran og genbrugstræ. Byggeriet blev støttet af Lokale- og Anlægsfonden i samarbejde med Bornholms Regionskommune. Bygningen er 8 meter høj, 16 meter i diameter og har plads til cirka 250 mennesker.

Torsdag 11. juni

Her kan du se, hvad der foregår i BL's Dome 11. juni.
  • Her kan du se, hvad der foregår i BL's Dome 11. juni.
    11.30 - 12.30 - Velkommen til Folkemødet – almene boligdrømme og bobler med Ane Cortzen og Bent Madsen

    Hvad er et hjem – og hvorfor betyder det mere, end vi tror? Vi åbner dørene til de almene boligers Dome på Folkemødet og inviterer til en uformel velkomst med samtaler, musik og bobler på terrassen. Du er meget velkommen.

    Sted: På Domens terrasse

  • 13.00 - 14.00 - Hvorfor elsker vi (stadig) boligblokken?

    Hver sjette dansker bor i en almen bolig – og mange bliver boende hele livet. Men hvorfor? Med afsæt i Arkitektforeningens nye guide til udvikling af almene boligområder ser vi nærmere på, hvad der skaber velfungerende steder at bo. Ét svar er samspillet mellem det fysiske og det sociale. Kom og vær med til en samtale om boligblokken – når den lykkes, og når den udfordres.

    Sted: På domens terrasse

  • 14.30 - 15.30 - Clement Talk: Et presset boligmarked. Er Danmark ved at knække over?

    Boligpriserne stiger og byerne vokser mens landdistrikterne sakker bagud. Er det et problem eller blot danskernes egne boligvalg? Vi tager debatten i de almene boligers Dome om et Danmark i ubalance: mellem by og land, mellem dem der er inde – og dem der står udenfor. Mød et stærkt panel og Clement Kjersgaard.

    Bent Madsen, direktør, BL - Danmarks Almene Boliger
    Clement Kjersgaard, Tv-vært
    Curt Liliegreen, Direktør, Boligøkonomisk Videncenter
    Maja Højgaard, borgmester, Brøndby Kommune
    Nanna Højlund, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
    Per Bach Laursen, borgmester (V), Vesthimmerland Kommune

    Sted: I Domen

  • 16.00 - 17.15 -Det bobler i civilsamfundet

    Hele Danmarks civilsamfund samles i de almene boligers Dome.Traditionen tro inviterer Center for Frivilligt Socialt Arbejde, Civilsamfundets Brancheforening, Dansk Folkeoplysnings Samråd og BL – Danmarks Almene Boliger til Bobler i civilsamfundet.

    Vi byder kort velkommen og løfter glasset, hvorefter Domen åbner sig for gode samtaler, nye forbindelser og gensyn. Arrangementet er et netværksarrangement og invitation kræves for at få bobler.

    Sted: I Domen

  • 17.00 - 18.00 - Når vandet kommer - en fortælling om klima, håb og fremtidens boligområder

    Ved Østersøen inviterer Landsbyggefonden til en levende fortælling om klima, boliger og håb.

    Skybrud, stigende grundvand og stormflod er ikke længere fremtidsscenarier – men noget, der påvirker danske hjem her og nu. Ved Østersøen inviterer Landsbyggefonden til en levende fortælling om klima, boliger og håb. 

    Sted: På Domens terrasse

  • 18.00 - 19.00 - Koncert med Peter Sommer

    Landsbyggefonden præsenterer en koncert med Peter Sommer og Palle Hjorth

    Landsbyggefonden præsenterer en koncert med Peter Sommer og Palle Hjorth på de almene boligers terrasse på Folkemødet. Kom i god tid! Koncerten er en del af en talk, der begynder allerede kl. 17.00, hvor Peter Sommer også er med. Kom også til den! Den kendte sangskriver har på sit seneste og meget roste album taget favntag med alvorlige emner som klimapolitisk fallit og udslettelsen af en kollektivt vedtaget sandhed. Altsammen pakket ind i hans kendte lune og ordspilsprægede lyrik. Velkommen til de almene boligers smukke terrasse på Folkemødet til en sjælden smuk oplevelse!


    Sted: På Domens terrasse.

  • 19.00 - 20.30 - Fællesspisning i Forsamlingshuset

    Sæt dig til bords i de almene boligers Dome, når vi inviterer til fællesspisning med god mad, kolde drikke og nye samtaler.

    Du kender ikke nødvendigvis din sidemakker, når de første fade lander på bordet. Men det varer sjældent længe, før snakken går. For fællesskabet opstår hurtigt, når vi deler et måltid.

    Billet kan købes her indtil udsolgt. Læs gerne vilkår. 

  • 21.00 - 22.15 - Late Night Talkshow med Peter Mogensen & Gæster

    Torsdag aften forvandler vi Domen til et energisk studie, når Peter Mogensen – kendt fra TV 2 News, Tirsdagsanalysen – indtager værtsrollen på slap line. Med sin skarpe tunge og dybe indsigt i dansk politik guider han os gennem show time med politisk passiar, markante meninger og guitarspil. Glæd dig til spændende gæster i sofaen i de almene boligers Dome - folkemødets forsamlingshus.

    Medvirkende: 
    Peter Mogensen, kommentator
    Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti
    Christian Jensen, Politiken

  • 22.30 - 01.00 - DJ Michael Gaunt og Bornholms Boogie Service

    Når Michael Charles Gaunt – bedre kendt som Bornholms Boogie Service – går på, bliver de almene boligers Dome varmet op med sprøde, varme toner direkte fra ægte, vintage vinyl. Michael er kendt for at styre Nexø Jazz Festival, som leder af Kulturskolen i Rønne, men i aften tager han turen til Domen for at pakke sine grooves ud. 

    Med en kuffert fuld af håndplukkede plader serverer han toner, der emmer af soul, funk og boogie – og én ting er sikkert: Rillerne holdes varme, og dansegulvet kommer i gang.

    Det er ægte pladekærlighed, støvede perler og beats, der rammer lige i kroppen.

    Kom tidligt. Bliv hængende.

Fredag 12. juni

Her kan du se, hvad der foregår i BL's Dome 12. juni
  • Her kan du se, hvad der foregår i BL's Dome 12. juni
    09.00 - 10.00 - Morgen Talk med Ane Cortzen - Stærke og aktive fællesskaber

    Fællesskaber er blevet et svar på mange af tidens udfordringer. Fra trivsel og sundhed til sammenhængskraft. Men hvad er et fællesskab egentlig? Hvem er med og hvem står udenfor? Og hvornår virker fællesskaber – og hvornår gør de ikke?

  • 10.00 - 11.00 - Kan vi bygge bæredygtige boliger – så alle kan være med?

    Vi ved, at byggeriet skal omstilles markant for at reducere klimaaftrykket. Renovering frem for nybyggeri, højere klimakrav og grønnere forsyning er vigtige skridt. Men hvad er der på spil, når de bæredygtige løsninger også ofte er dyrere? Har alle råd til at tage del i kampen og sikre det de klimavenlige og bæredygtige boliger? Vi udfordrer panelet på spørgsmålet om, hvordan vi leverer bæredygtigt boligbyggeri uden at skubbe mennesker ud af boligmarkedet.

  • 11.30 - 12.30 - Hvordan organiserer vi fremtidens velfærd?

    Slip fantasien løs og vær i skabelsen af et stort fælles kunstværk, der handler om hjemlighed og fremtidens hjem.

    Beboerdemokrati er fundamentet i den almene boligsektor. Flerstemmighed og fællesskab vil være det centrale i denne workshop, hvor alle kan bidrage til skabelsen af et fælleshus, der skal indeholde vores følelser og tanker om hjem, samt dagdrømme om fremtidens hjem og de fællesskaber vi skal kunne dyrke sammen. Hvordan tror du fremtidens boligområder ser ud og hvordan passer det sammen med din personlige drømmebolig? Hvad skal man kunne i vores fælleshus? Kom og vær med i denne kreative workshop, hvor vi skal male, skrive, klippe og klistre os frem til en fælles og farverig fremtid. Workshoppen er arrangeret af AKK - Almene Kunstklubber og faciliteres af kunstformidler og AKK-vejleder Simone Syska Andersen.

  • 13.00 - 14.00 - Clement Talk: Hvordan skaber vi et stærkt beredskab sammen?

    Danmark står midt i en ny virkelighed med krig i Europa, klimahændelser, cybertrusler og øget utryghed. Beredskab er rykket helt ind i dagligdagen. Beredskab er mere end teknik, infrastruktur og myndigheder. Beredskab er også den robusthed, der skabes, hvor mennesker bor: i boligområder, opgange og fællesskaber. Spørgsmålet er, om vi har indrettet vores samfund – og vores boligområder – til at kunne holde til pres? 

    Medvirkende: 

    Ann Rubæk-Nielsen, centerchef for Center for Børn og Familien, Bornholms Regionskommune

    Bjarne Nigaard, sekretariatschef, Danske Beredskaber
    Francisco José Ortega Vestersten, Fagdirektør, Boligselskabet Sjælland. Kristian Cedervall Lauta, Prorektor for Uddannelse, Københavns Universitet
    Pia Lyngdrup Nedergaard, direktør, Østerbo
    Rasmus Tantholdt, International korrespondent,TV2

  • 14.30 - 15.30 - Fra boliglås til boligløsning

    Sammen med moderator Kristine Virén stiller vi skarpt på en af tidens store samfundsknuder: Et boligmarked i ubalance - med prispres i byerne, låste flyttekæder og affolkning i nogle dele af landet. Med et panel bestående af en økonom, en bygherre, en stadsarkitekt, en antropolog, en strategisk byplanlægger og en landsbyudvikler spørger vi: Hvem har egentlig nøglen til at låse boligmarkedet op? Skal vores drømme ændre sig - eller er det systemet, der skal? Er løsningen mere styring eller mere frihed? Kom og vær med, når vi diskuterer, hvordan vi skaber et mere fleksibelt boligmarked med plads til hele livet - både i by og land. Det bliver interessant og med skarpe perspektiver fra et panel i topklasse. Kom og vær med på de almene boligers terrasse.

    Deltagere

    Kristine Virén, Moderator, Selvstændig

    Moderator

    Mathias Nordby, Co-founder, New Urban Voices

    Anne Mette Boye, Stadsarkitekt, Aarhus Kommune

    Rikke Ulk, Antropolog og partner, Antropologerne

    Peter Aalbæk Jensen, Filmproducent, Selvstændig

    Curt Liliegreen, Direktør, Boligøkonomisk Videncenter

    Bent Madsen, Adm. direktør, BL - Danmarks Almene Boliger

    Line Barfod, Teknik og Miljøborgmester, Københavns Kommune

    Arrangører: Landsbyggefonden, BL og Byens Netværk

  • 15.30 - 16.15 - Folkesundheden på spil -civilsamfundet som en del af løsningen

    Hvordan styrker vi danskernes sundhed? Fire af landets største civilsamfundsorganisationer har deres bud på hvordan vi løfter den borgernære sundhed. I et underholdende format sætter vi fokus på, hvordan vi kan skabe bedre rammer for forebyggelse, fællesskaber og sundhed. Arrangeret med Landsbyggefonden, Byens Netværk og BL.
    Sted: I Domen

  • 16.30 - 17.30 - Borgen Unplugged - Politisk live-podcast om vores boliger

    Hvem vinder, hvem taber – og hvor ligger de største knaster i regeringens boligpolitik? Kom helt tæt på dansk politik, når Anders Langballe og Martin Flink rykker deres podcast Borgen Unplugged ind i de almene boligers Dome på Folkemødet.

    Sted: I Domen

  • 18.15 - 19.00 - Koncert: Lea Eyðbjørg

    Når aftenen nærmer sig, så kom til de almene boligers terrasse på Folkemødet. BL inviterer til en særlig koncertoplevelse på Domens terrasse med det dansk-færøske stortalent Lea Eyðbjørg. Med poetisk nærvær, nordisk melankoli og elektroniske popsange, der både rammer hjertet og kroppen, har Lea Eyðbjørg på rekordtid markeret sig som en af de mest dragende nye stemmer på den nordiske musikscene.

    Sted: På Domens terrasse

  • 19.00 - 20.30 - Fællesspisning i Forsamlingshuset

    Fællesspisning i Forsamlingshuset
    Sæt dig til bords i de almene boligers Dome, når vi inviterer til fællesspisning med god mad, kolde drikke og nye samtaler. Du kender ikke nødvendigvis din sidemakker, når de første fade lander på bordet. Men snakken ved de populære fællesspisninger kommer hurtigt i gang over måltidet. Vi får besøg af Julie Sass, forstander på Borups Højskole i København. Sammen med elever fra højskolen giver hun et indblik i, hvad der optager unge i dag – fra fællesskab og dannelse til det at finde sin plads i verden.

    Billet kan købes her. Læs gerne vilkår.

  • 22.30 - 23.30 - Koncert med Tabloid

    Gør dig klar til en af Folkemødets mest intense og eksklusive musikalske aftener, når Tabloid indtager de almene boligers Dome. Bandet samler fem af landets stærkeste musikere fra pop-, soul- og jazzscenen i et eksplosivt liveband. Tabloid leverer et koncertshow med overskud, nærvær og maksimal spilleglæde. Kom tidligt. Det her bliver svært at stå stille til. 
    Sted: I Domen

  • 23.30 - 02.00 - DJ Jonas Visti

    Når mørket falder på, og temperaturen stadig hænger i luften, overtager Jonas Visti de almene boligers Dome.Det bliver eksklusivt. 

    Jonas Visti er kendt fra din radio – men først og fremmest for sin evne til at fange den dér følelse af sommer, frihed og fællesskab, hvor tiden står lidt stille, og musikken binder det hele sammen.

    Sted: I Domen

Lørdag 13. juni

Her kan du se, hvad der foregår i BL's Dome 13. juni
  • Her kan du se, hvad der foregår i BL's Dome 13. juni
    09.00 - 10.00 - Morgen Talk med Ane Cortzen: Boligdrømme: Hjem og boligliv i forandring

    Start din morgen med rolige vitaminer med Ane Cortzen, kaffe, gæster og musik i BL's Dome  Det populære talkshow med talk, morgensang og musik med Ane Cortzen er igen live i Folkemødets Forsamlingshus. Hvad er et hjem? Er det mursten og kvadratmeter – eller følelsen af at høre til, med tryghed, minder og relationer? Vores måde at bo på er i forandring: Flere bor alene, vi bliver flere ældre, familier ser anderledes ud, og kravene til boligen vokser. Hvad betyder det, hvis boligdrømmene faktisk peger i forskellige retninger? De almene boliger afprøver mange forskellige boligformer og behov på én gang, så kom og hør om nye måder at afprøve og udvikle vores boligliv på. 

  • 10.00 - 11.00 - Fra behandling til patruljevogn – hvor svigter indsatsen for psykisk sårbare?

    Når psykiatrien ikke rækker, får mennesker med psykisk sygdom ikke den hjælp, de har brug for. Det kan forværre deres situation og samtidig lægge pres på andre dele af samfundet – fra politi til boligområder.

    Debatten sætter fokus på, hvordan vi bedre støtter psykisk sårbare i hverdagen. Hvordan skaber vi et stærkere samspil på tværs af ansvar og indsatser?

    Sted: Domens terrasse

  • 11.30 - 12.30 - Hvad betyder fællesskabet for vores evne til at arbejde – og til at trives?

    Hvad sker der med menneskers trivsel, når vi skaber fællesskaber på tværs af arbejdspladser og civilsamfundet? Fællesskab skaber trivsel – men også resultater. Forskning og erfaring viser, når mennesker føler sig som en del af et fællesskab, stiger livskvaliteten og arbejdsglæden Men hvorfor bliver fællesskab så ofte betragtet som “blødt” – noget sekundært?

  • 14.30 - 15.30 - Bolig Banko i Domen

    Vi skruer ned for tempoet og op for hyggen, fællesskabet og de gode grin, når vi inviterer til Bolig Banko i Domen. Traditionen tro er der banko i de almene boligers forsamlingshus. Hvis du er garvet bankospillere, nysgerrige Folkemødegæst eller bare trænger til lidt kaffe og en hyggelig stund, så kom! Der er naturligvis præmier på højkant, en veloplagt og sej bankovært fra Bornholm, fælles grin og måske også et par spørgsmål om hjem, boligliv og fællesskaber undervejs. For i de almene boliger handler fællesskab ikke kun om politik og debat – men også om at mødes om noget helt enkelt og rart. Kom som du er, find en stol i Domen og vær med til en hyggelig eftermiddag i Folkemødets forsamlingshus.

  • 14.30 - 15.30 - Kom og syng fællesskabet frem med Odder Højskole

    Kom og vær’ med til fællessang! Hvordan opstår følelsen af hjem? Og hvad sker der, når mennesker fra forskellige lande, generationer og liv mødes omkring sang, hverdagsliv og fællesskab? Elever fra Odder Højskole spiller op til fællessang på terrassen hos de almene boligers Dome. Kom og syng med på sange på både dansk og engelsk fra Højskolesangbogen. I foråret 2026 har elever fra 16 nationaliteter levet side om side på højskolen. De har lært nye færdigheder, været nysgerrige på hinanden, gjort rent, holdt fester, skabt venskaber og bygget et lille samfund sammen – med alt hvad det indebærer af både kaos, omsorg og fælles minder. Fællessang, musik og tekst kan skabe rum for eftertanke og dialog. Kom med din egen stemme, sænk skuldrene og syng med!

  • 16.00 - 17.30 - Koncert med Peter Mogensen and the disciples of democracy

    Koncerten med ‘Peter Mogensen and the diciples of democracy’ er et tilbagevendende tilløbsstykke ved de almene boligers Dome på Folkemødet. Duk op og få en god plads! Peter Mogensen fyrer den af og giver en saglig/satirisk politisk status. Kvaliteten holdes oppe, når de tre professionelle musikere Henrik "SP" Schou Poulsen (bas), Jesper Mortensen (trommer) og Carsten Juhl (keys) - forsøger af holde Mogensens guitar på sporet.

    Sted: På Domens terrasse

  • 19.00 - 20.30 - Fællesspisning i Forsamlingshuset

    Sæt dig til bords i de almene boligers Dome, når vi inviterer til fællesspisning med god mad, kolde drikke og nye samtaler. Du kender ikke nødvendigvis din sidemakker, når de første fade lander på bordet. Men snakken ved de populære fællesspisninger kommer hurtigt i gang over måltidet. Folkemødets direktør, Signe Saabye Ottosen, kommer og fortæller om at udvikle Danmarks største demokratifestival.

    Billet kan købes her. Læs gerne vilkår.

  • 22.00 - 23.00 - Dansekonkurrence med nordisk dans og elektroniske beats

    Kom og vær med, når BL – Danmarks Almene Boliger endnu engang inviterer til den traditionsrige dansekonkurrence på Folkemødet – denne gang med nordisk folkedans som tema. Aftenens inspiration kommer fra det unge folkedansfællesskab Nordisk Dans, der siden 2016 har pustet nyt liv i de traditionelle danse og skabt rum, hvor unge mødes om musik, bevægelse og fællesskab på deres egne præmisser. Her er folkedans ikke højtideligt eller støvet – men levende, energisk og inkluderende. Vi åbner aftenen med en fælles introduktion til en række nordiske danse, så alle kan være med – uanset om man kommer direkte fra forsamlingshuset eller aldrig har prøvet folkedans før. Derefter går den store dansekonkurrence i gang, hvor hold og gæster dyster i rytme, energi og evnen til at få gulvet med sig. Når konkurrencen er afgjort, åbner Nordisk Floor for alvor. Her møder violin, harmonika og nordiske folketoner elektroniske beats i en sanselig nattefest under himlen på Folkemødet. Tradition og nutid smelter sammen i et dansegulv fyldt med fællesskab, sommerstemning og kærlighed til de nordiske rytmer. Forvent kædedanse, pulserende beats, grin, sved på panden og et dansegulv, hvor ingen står stille ret længe. Alle kan være med. Kom som du er – og dans sommernattten i møde.

  • 23.00 - 02.00 - Stor fest med Nordisk floor live

    De almene boligers dome lukker Folkemødet med violin, harmonika og elektroniske beats i en sanselig nattefest under himlen på Folkemødet.  Tradition og nutid smelter sammen i et dansegulv fyldt med fællesskab, sommerstemning og kærlighed til de nordiske rytmer. Forvent kædedanse, pulserende beats, grin, sved på panden og et dansegulv, hvor ingen står stille ret længe. Det er det unge folkedansfællesskab Nordisk Dans, der står for aftenen med DJ. Og det bliver svedigt!

  • 13.00 - 14.00 - Højlunds Forsamlingshus - Demokrati i bevægelse – unge former fremtiden

    I en tid præget af polarisering, mistillid og demokratisk træthed kalder det på nye måder at tænke deltagelse på. Ikke kun i de politiske institutioner men i de fællesskaber og hverdagsrum, hvor mennesker oplever at have en stemme.

    Med Højlunds Forsamlingshus Live inviterer landets almene boliger til et levende og medskabende rum på Folkemødet, hvor unge ikke blot er publikum – men hovedaktører. Vi sætter fokus på vores vigtige demokrati. Gennem korte opråb, samtaler, publikumsinddragelse og kreative indslag undersøger vi, hvordan demokratiet kan opleves tættere på, mere relevant og mere tilgængeligt.

    Sammen med Gertrud Højlund åbner vi en samtale på tværs af generationer:
    Er vores demokrati designet til en anden tid? Hvad holder unge tilbage fra at deltage? Og hvad skal vi som samfund – og som voksne – være villige til at ændre, hvis flere skal opleve, at deres stemme betyder noget?

    Kom ind i de almene boligers dome og mød de unge i en samtale om demokratiet!

    Medvirkende:

    Den Lette Gade, rapper, Rapolitics

    Emma Holten, debattør

    Ezekiel Rohde, landsformand, Liberal Alliances Ungdom 

    Gertrud Eslau Blinkenberg, analytiker, Tænketanken Mandag Morgen

    Johanne Thiesen, højskoleelev, Rønde Højskole

    Madicken Luther, forperson, Danske Skoleelever