3376 2020

I BL mener vi, at de almene boliger kan være med til at fremme andelen af solenergi i Danmark. Men det skal gøres på en fair måde, og der skal være en lige så god mulighed for at lave rentable investeringer, som husejerne har.

Der er nogle uhensigtsmæssige love og regler, der spænder ben for den grønne omstilling og stiller beboerne i almene boliger dårligere end deres medborgere i parcelhuse. For eksempel kan en boligforening dække over flere bygninger. Hvis der skal investeres i et solcelleanlæg, deler alle beboerne udgiften solidarisk over huslejen. Men reglerne gør, at det ikke er muligt at dele strømmen fra bygning A til bygning B uden at betale fuld tarif og afgift – selvom bygningerne ligger på samme matrikel. En parcelhusejer kan uden problemer dele sin solcellestrøm til garagen (elbilen) eller annexet.

I løbet af de sidste mere end 10 år har BL arbejdet for at forholdene for de almene boliger, som skal gøre det rentabelt af installere solceller. Der er lavet en lang række høringssvar i perioden om alt lige fra interne elektricitetsforbindelser og direkte linjer til VE-fællesskaber og tariffer. I skemaet nedenfor finder du link til de forskellige høringer og de høringssvar, BL har givet. Der er også link til den gældende Elforsyningslov og de relevante bekendtgørelser.

Anbefalinger

Investering i et solcelleanlæg er en stor beslutning, og der er mange parametre, man skal overveje i den forbindelse. Den første overvejelse er, om det er en rentabel investering, altså, tjener den sig selv hjem i anlæggets levetid?

Dernæst skal man huske på, at energibesparelsen laves for at reducere CO₂-udledningen, og derfor bør der også laves en LCA for projektet. Det er ikke ligegyldigt, hvor stort anlægget dimensioneres, eller hvilken producent af solceller, der vælges. Anlæg, drift og vedligehold samt evt. udskiftning skal også regnes med. Typisk medfører anlægsomkostningerne stillads- og kran-leje af så stor størrelse, at det ikke kan betale sig at gennemføre projektet, med mindre taget alligevel skal udskiftes eller renoveres.

Der kan ikke laves en generel anbefaling omkring rentabilitet og bæredygtighed. Den reelle rentabilitet og bæredygtighed skal beregnes fra gang til gang for at give et retvisende billede.

Bæredygtighed

Bæredygtighed og den grønne omstilling fylder lige så meget i den almene sektor som i resten af samfundet. Vi vil gerne være med til at arbejde hen imod en grønnere fremtid. Et studie fra Build, AAU har vist, at det ikke er ligegyldigt, hvilket solcelleanlæg man vælger, hvis man vil gøre sig forhåbninger om, at anlægget ”betaler” sin egen produktionsomkostning ved at erstatte fossilt produceret el i from af CO₂-aftryk. Når du overvejer at investere i et solcelleanlæg, anbefaler BL, at du kræver, at leverandøren laver en LCA for det specifikke anlæg. Dette vil give en indikation af, om anlægget vil være bæredygtigt på langt sigt.

Der findes og sælges anlæg, som ikke har en CO₂-tilbagebetalingstid kortere end anlæggets levetid. Disse er ikke bæredygtige her og nu, men vil stadig være med til at fremme den grønne omstilling. Her er det ikke den almenes sektors ansvar, men op til regeringen at sørge for, at der bliver indført regler, der stiller krav til anlæggenes bæredygtighed.

Teknik og økonomi

Man kan inddele solcelle-anlæg i to løsninger til fordeling af forbrug: Anlæg der udelukkende producerer el til fællesstrøm og anlæg, hvor alle i bygningen kan bruge strømmen, når den bliver produceret. Anlæg med produktion af fællesstrøm er ofte begrænsede i størrelse, vil have en relativt lang tilbagebetalingstid og vil kun kunne reducere huslejens størrelse med den andel, som fælles el fylder – efter anlæggets investeringsomkostninger er betalt.

Hoved-bi-måler-system

Der har historisk set været forskellige praksiser, hvordan målersystemerne er lavet fra netselskab til netselskab. I nogle afdelinger er der individuelle elmålere til hvert lejemål, og der afregnes direkte med netselskabet. I andre har man et såkaldt hoved-bi-måler system. Her har afdelingen én hovedmåler for hele bygningen og derudover bi-målere til hvert lejemål. Boligselskabet får én samlet regning og fordeler herefter beløbet ud til alle beboerne baseret på bi-målerne.

Har man hovedmålere for hvert lejemål, kan man ikke dele solcellestrøm med lejlighederne uden at betale afgift og tarif, da strømmen skal fordeles via det kollektive net. Her vil det derfor være økonomisk bedst at benytte solcellestrøm til fællesstrøm. Eller, i forbindelse med investeringen i et solcelleanlæg, at konvertere til et hoved-bi-måler system.

Ved et hoved-bi-måler system betales der kun én tilslutning for hovedmåleren. Der er derfor en besparelse i forhold til individuelle målere, hvor alle lejemål betaler hver deres gebyr. Dog skal medregnes en udgift til at håndtere de individuelle regninger ved et hoved-bi-måler system. Men i de fleste tilfælde er der en økonomisk fordel ved sidstnævnte.

Det har tidligere være uklart om et hoved-bi-måler-system er lovligt eller ej, og det har været håndteret forskelligt fra netselskab til netselskab. Med reglerne fra 1. maj 2023 er det præciseret, at et hoved-bi-måler-system er lovligt. Dog med den undtagelse, at det kun må laves på bygningsniveau. Altså, er der tale om flere bygninger, skal der laves flere hovedmålere – én pr bygning.