Her præsenteres data om forekomsten af demens blandt beboere i den almene sektor, med mulighed for at undersøge regionale og kommunale variationer i sygdomsudbredelsen i sektoren.
Sundhed
Forekomsten af beboere med demens
Udbredelse af demens i den almene sektor
Ud af de knap 43.000 65+-årige, som har fået konstateret demens, bor godt 11.000 i en almen bolig. Dette svarer til at 4,9 pct. af de almene beboere over 65 år har en demenssygdom, mod 3,1 pct. af den øvrige befolkning over 65 år, hvilket er mere end 1,5 gange så hyppigt. For demens fokuseres der primært på personer over 65 år, da sygdommen i langt de fleste tilfælde opstår i seniortilværelsen.
Figur 1. Andel af borgere over 65 år med diagnosticeret demens, fordelt på alder
Kilde: BL’s egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Sundhedsstyrelsens Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og Svære Psykiske Lidelser (RUKS), januar 2025.
Den højeste andel af almene beboere med demens er at finde i Ærø Kommune, hvor 15 pct. af almene beboere over 65 år har en demensdiagnose. Der observeres dog ikke systematisk, at landkommuner med høj gennemsnitsalder har flest almene beboere med diagnosticeret demens. Den næsthøjeste andel findes i Hillerød, hvor 13,1 pct. af almene beboere over 65 år har en demensdiagnose. I modsatte ende ligger Aarhus og Ishøj, begge med 1,8 pct. af almene beboere over 65 år med en demensdiagnose.
Figur 2. Andel af almene beboere over 65 år med demens, kommuner
Kilde: BL’s egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Sundhedsstyrelsens Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og Svære Psykiske Lidelser (RUKS), januar 2025.
En mulig faktor til det anderledes billede for demens i forhold til andre aldersrelaterede kroniske sygdomme ligger potentielt i, hvor tilgængeligt diagnosticering af demens er dér, hvor de ældre bor. Der ses blandt andet en relativt større andel af seniorer med demens i kommuner med en demensudredningsenhed samt nabokommuner hertil. Ved demensdiagnosticering udredes der indledningsvist hos egen læge før borgeren henvises til demensudredningsenhed. Lægen kan dog også fravælge videre udredning, hvis den ikke betragtes som værende hensigtsmæssig, grundet de praktiske og psykologiske vanskeligheder, som sygdommen medfører. Derfor forventes der et mørketal af sygdomstilfælde forbundet med demens ligesom med andre kroniske sygdomme. Derudover kan det have stor betydning for kommunernes tal, hvor mange ældre- og demensboliger der ligger i kommunen, og om de ejes af kommunen eller af en boligorganisation. Endelig er antallet af almene beboere over 65 år relativt lavt i de mindste kommuner, og enkelte kommuners placering skal derfor tolkes med forsigtighed.
Sådan har vi gjort
Individer med diagnoserne type 2-diabetes, KOL, hjertesvigt, skizofreni og/eller demens identificeres på baggrund af Sundhedsstyrelsens Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og Svære Psykiske Lidelser (RUKS). Der medtages kun individer med en aktiv diagnose pr. januar 2025.
Dernæst kobles individer med en given diagnose til befolkningsregisteret (BEF) samt adresseliste for almene boligafdelinger tilhørende Social-, Bolig- og Ældreministeriet primo 2025 således, at individer med en given diagnose kan karakteriseres efter deres køn, alder og hvorvidt de bor alment eller ej.