3376 2020

Folketinget vedtog torsdag den 27. august 2026 lovforslaget L 18 , som medfører ændringer i de almene regler. Lovændringerne træder i kraft den 4. september 2026 og skal gøre det lettere at bygge almene boliger i områder med høje priser, styrke støtten til billige boliger og seniorbofællesskaber samt forenkle reglerne for salg, nedrivning og sammenlægning af almene boliger.

Lovændringerne fremgår af lov nr. 724 af 1/9/2026, der indeholder ændringer til lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger.

I forlængelse af lovændringen er 8 bekendtgørelser også udstedt. Disse træder også i kraft den 4. september 2026.

Her gennemgås de væsentligste ændringer, som boligorganisationerne særligt skal være opmærksomme på – sammen med Social og boligstyrelsens orienteringsskrivelse med bilag:

Mulighed for at overskride maksimumsbeløbet i højprisområder
I højpriskommunerne Aarhus, København og visse omegnskommuner kan kommunalbestyrelsen godkende, at anskaffelsessummen overskrider maksimumsbeløbet med op til 10 pct. Den del af anskaffelsessummen, der ligger over maksimumsbeløbet, skal finansieres med et kommunalt tillægslån på vilkår svarende til et grundkapitallån. Ordningen er frivillig og forudsætter kommunens godkendelse.

Reglerne fremgår af lov om almene boliger § 115, stk. 12-14, og § 118, stk. 6 og bekendtgørelse om støtte til almene boliger m.v.

Ordningen supplerer det tillæg til maksimumsbeløbet, som blev gennemført i januar 2026, og skal gøre flere projekter mulige i områder med høje bygge- og grundpriser. 

Tillægget og den midlertidige højprisordning er beskrevet nærmere i BL Informerer nr. 0226. Endnu en revidering af støttebekendtgørelsen, som potentielt kan forhøje maksimumbeløbet yderligere, har netop været høring. BL informerer, så snart bekendtgørelsen offentliggøres. 

Grundkøbslån
Grundkøbslåneordningen ændres, så lånet fremover kan udmåles som forskellen mellem grundudgifterne og 15 pct. af maksimumsbeløbet mod hidtil 20 pct. Det kan øge det mulige lån i projekter med høje grundudgifter.

Når Landsbyggefonden meddeler tilsagn om grundkøbslån, fastsættes lånets størrelse på baggrund af maksimumsbeløbet og de forventede grundudgifter ved skema A. Da de endelige grundudgifter først kendes senere i byggeprocessen, kan der være behov for at justere lånets størrelse. Som noget nyt kan grundkøbslånet korrigeres med op til 5 pct. inden skema C.

Reglerne fremgår af lov om almene boliger § 119 a, stk. 6 og bekendtgørelse om grundkøbslån.

Flere muligheder for alment byggeri på øerne
Der afsættes yderligere 12,5 mio. kr. til etablering af almene boliger i ø-kommuner og på småøer, og ordningen forlænges frem til 2028. Samtidig bliver det muligt at få tilskud til projekter, der overskrider maksimumsbeløbet.

Transport og logistik kan blandt andet gøre byggeri på øerne væsentligt dyrere. Ændringen betyder, at støtten i højere grad kan anvendes til at dække disse ekstra omkostninger og dermed forbedre mulighederne for at gennemføre projekterne. Der skal fortsat foretages en konkret vurdering af den langsigtede efterspørgsel efter boligerne.

Kommunalbestyrelsen kan også godkende en overskridelse af maksimumsbeløbet for projekter, hvor der inden lovens ikrafttræden er givet tilsagn om engangstilskud. Det gælder dog ikke, hvis kommunalbestyrelsen allerede har godkendt anskaffelsessummen inden byggeriets påbegyndelse (skema B), eller hvis tilsagnet om tilskud er bortfaldet.

Reglerne fremgår af lov om almene boliger § 98 d og af bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om engangstilskud til etablering af almene boliger på småøerne, i ø-kommuner og Bornholms Regionskommune samt tilskud til nedsættelse af huslejen og godkendelse af overskridelse af maksimumsbeløb for almene boliger på småøerne.

Erhvervelse og omdannelse af erhvervsejendomme
Ordningen, der giver almene boligorganisationer mulighed for at få støtte til at erhverve og omdanne eksisterende erhvervsejendomme til almene boliger, videreføres. Ordningen ændres samtidig fra en tilskudsordning til en låneordning. 

Social- og Boligstyrelsen stiller krav om påbegyndelse af tilbagebetaling senest 50 år efter ejendommens ibrugtagelse. Krav om tilbagebetaling kan ske tidligere, når ejendommens økonomi sammenholdt med almene boligers formål og det almindelige lejeniveau muliggør dette. Lånet er rentefrit. Ikke-anvendte midler overføres til næste års bevilling.

Låneordningen kan ikke benyttes, efter Skema A godkendelse. 

Reglerne fremgår af lov om almene boliger § 119 d og af bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om særlig støtte til almene boligorganisationers erhvervelse af erhvervsejendomme.

Forhøjet bidrag ved fortætning
Fortætningsbidraget bidrager til finansiering af forbedringsarbejder i en eksisterende boligafdeling, når der etableres nye almene boliger ved at udvide afdelingen eller afhænde en del af afdelingens ejendom. Bidraget forhøjes fra 150.000 kr. pr. bolig til 250.000 kr. pr. bolig, svarende til 293.324 kr. i 2026-niveau. Det skal forbedre økonomien i projekter, hvor der etableres flere boliger i en eksisterende almen boligafdeling, eksempelvis ved nybyggeri på ledige arealer.

Ordningen har hidtil kun været anvendt i begrænset omfang. Det højere bidrag kan gøre flere projekter mulige, men boligorganisationen skal fortsat vurdere de planmæssige, byggetekniske og økonomiske forhold og sikre den nødvendige beboerdemokratiske behandling.

Reglerne fremgår af lov om almene boliger § 98 g og af bekendtgørelse om bidrag til forbedringsarbejder ved fortætning med nye almene boliger.

Afskaffelse af ministergodkendelse ved afhændelse, nedrivning og sammenlægning
Fremover udgår den ministerielle godkendelse i forbindelse afhændelse, nedrivning og sammenlægninger af almene boliger for at gøre godkendelsesprocessen kortere og mere smidig.

Det betyder, at afhændelse, nedrivning og sammenlægning behandles af Landsbyggefonden i samarbejde med boligorganisation og kommune. Landsbyggefondens indstilling skal derefter behandles af kommunalbestyrelsen. Der er således tale om sagsgang meget lig den, der kendes fra renoveringsstøtteordningen. 

Reglerne fremgår af lov om almene boliger §§ 27 og 28.

Pulje til huslejetilskud til socialt udsatte
I 2022 og 2023 kunne kommunerne søge en rammebevilling, som de kunne benytte til huslejetilskud til socialt udsatte borgere. Denne ramme forøges og forlænges indtil 2031. 

Forudsætningerne for bevillingen er, at kommunen udarbejder en plan til bekæmpelse af hjemløshed, og at de har eller indgår en anvisningsaftale med de almene boligorganisationer. De benyttede boliger må højst have en husleje pr. md på 4.500-6.500 kr. excl. forbrug. 

Som noget nyt fastlægges det, at det er lejekontraktens løbetid, der er afgørende for støtteperioden, og ikke hvornår en socialt udsat borger i praksis ind- og udflytter. 

Herudover sker der én ændring i selve ordningen: Tidligere var det således, at hvis en anvist borger flyttede indenfor de første 2 år fra indflytning, kunne kommunen – hvis de havde aftalt med boligorganisationen, at der kunne ske genanvisning – lade en ny anvist beboer få tilskuddet i den resterende tilskudsperiode. I den nye lovgivning forudsættes det i stedet, at ubrugte midler pga. fraflytning går tilbage til puljen og nyfordeles i 2029. 

Reglerne fremgår af lov om almene boliger § 98 f og bekendtgørelse om tilskud til midlertidig nedsættelse af huslejen i almene familieboliger til boligsøgende med et akut boligbehov og en lav betalingsevne.

Etableringstilskud til boliger til socialt udsatte
Kommuner og boligorganisationer har siden 2022 kunnet søge etableringstilskud til boliger til hjemløse i forbindelse med byggeprojekter. Tilskuddet var 400.000 pr. bolig, og kommunerne får 100 % anvisning til de etablerede boliger. 

Støttebeløbet tages nu ud af lovgivningen og fastsættes i stedet af ministeren, dvs. ved bekendtgørelse. I den nye bekendtgørelse fastsættes beløbet i stedet til 500.000 kr. i 2021-niveau. Det svarer til ca. 587.000 kr. i 2026. Perioden for støtte udvides, så puljen løber indtil 2031.

Herudover gives der mulighed for, at tilskuddet kan ”flytte” mellem boliger i en afdeling, så det ikke er bestemte boliger, der udpeges til altid at huse en anvist borger, men et antal boliger i puljen. 

Reglerne fremgår af lov om almene boliger § 98 e og bekendtgørelse om engangstilskud til etablering af særligt billige almene familieboliger til boligsøgende med et akut boligbehov og en lav betalingsevne. 

Seniorbofællesskaber
Der afsættes en ny pulje på 500 mio. kr. til etablering af almene seniorbofællesskaber. 

Landsbyggefonden kan give tilsagn om, at kommunens finansiering af grundkapitalen nedsættes til en tredjedel, mens de resterende to tredjedele finansieres med midler fra Fonden for Blandede Byer. 

Målgruppen for seniorbofællesskaberne er personer over 55 år uden hjemmeboende børn. 

Hvis boligerne ikke længere anvendes som seniorbofællesskab, bortfalder den særlige finansiering fra Fonden for Blandede Byer. Kommunen skal herefter finansiere den fulde kommunale grundkapital.
Reglerne fremgår af lov om almene boliger § 89 c, stk. 2, nr. 8 og bekendtgørelse om særlig støtte til etablering af almene familieboliger til brug for seniorbofællesskaber. 

Orientering fra Social- og Boligstyrelsen
Styrelsen har anmodet BL om udsende styrelsens orienteringsskrivelse om lovændringerne. 

Orienteringsskrivelsen om lovgivning om almene boliger, herunder maksimumsbeløb, afhændelse, nedrivning, sammenlægning og fonden for blandede byer kan læses her. 

På grund af den meget korte periode fra lovens vedtagelse til dens ikrafttræden har det ikke været muligt at have ændringerne implementeret i BOSSINF på ikrafttrædelsestidspunktet. I et bilag til skrivelsen gives en kort gennemgang af ændringerne, og hvordan man skal forholde sig, hvis et BOSSINF-projekt er omfattet i perioden med implementering. De nødvendige ændringer til BOSSINF vil blive implementeret over den kommende periode. Bilaget kan ses her.

Skrivelsen med bilag er også udsendt til alle kommuner.

Med venlig hilsen

Bent Madsen / Mette Nørgaard Larsen / Susan Fiil Præstegaard