V. Bo Lidegaard
Vi åbner Topledertræf 2026 med et fælles blik på den almene sektors udvikling – og de valg, der former dens fremtid.
Med Bo Lidegaard som guide træder vi et skridt tilbage og ser på, hvordan institutioner gennem tiden har formået at forny deres rolle i takt med samfundets forandringer – og hvad der sker, når de ikke gør.
Med afsæt i historien bevæger vi os ind i fremtiden. I et fælles fremtidsværksted arbejder vi med at styrke vores forestillingsevne og udfordre vores egne billeder af, hvad den almene sektor kan og skal være i de kommende år.
Vi slipper for en stund drift, struktur og kendte svar – og retter i stedet blikket mod det, der endnu ikke er besluttet. Hvordan ser sektoren ud om 10 år? Hvilken rolle vil vi spille? Og hvad kræver det af os som ledere?