Skip to main content Skip to footer

Partnerskabet Fælles om Lokal Sundhed

Deltag i åben Kick-Off

Vi tror på den lokale handlekraft! Med partnerskabet Lokal Sundhed ønsker vi at skabe en bane for alle de mange lokale aktører, som er klar til handling. Deltag i åben Kick-Off den 3. oktober 2024, hvor både partnere og interesserede er inviterede til at høre mere om, hvordan vi kan styrke det borgernære sundhedsvæsen i de almene boligområder.
OBS. via linket guides du til et spørgeskema hos KL.

Fælles om Lokal Sundhed løber over en treårig periode fra august 2024 til august 2027. Partnerskabet samler boligorganisationer, civilsamfund, kommuner og andre sundhedsaktører til inspiration og erfaringsudveksling samt afprøvning af udvalgte konkrete initiativer. I partnerskabet vil vi derfor skabe en platform for:

  • At skabe forbindelse mellem aktører på tværs af sektorer og interesser, som ønsker at komme i gang med at bringe sundhed tæt på hverdagen
  • At udveksle erfaringer og dele viden 
  • At sætte gang i konkrete lokale afprøvninger

KL og BL lancerede i april 2024 udspillet ”Boligpolitik skal styrke den borgernære sundhed”, som ramme om partnerskabet.


Hvad handler partnerskabet Fælles om Lokal Sundhed om?

I partnerskabet stiller vi skarpt på tre hovedoverskrifter:

Sundhedsarkitektur
Vi vil dele viden og erfaringer om hvordan både forebyggelse, behandling og genoptræning kan fremmes, når vi bygger og renoverer i den almene boligsektor. Sundhedsarkitektur giver eksempler på etablering af nye sundhedsfaciliteter eller transformation af eksisterende byggerier, tæt på mennesker der har behov for nære sundhedstilbud. 

Fremskudte sundhedstilbud
I partnerskabet vil vi sætte fokus på, hvilke typer fremskudte sundhedstilbud og -aktører, der fremmer sundhed og trivsel i forskellige typer af boligområder og lokalsamfund – både i byen og på landet.  

Civil handlekraft
Vi vil i partnerskabet afsøge eksempler på mobilisering af civilsamfundet – herunder også lokalsamfundet og pårørende – der styrker forebyggelse af sygdom og fremmer et aktivt liv. Kan vi nedbryde og gentænke grænser mellem sektorer og aktører, roller og ansvar og udfolde potentialerne med et handlekraftigt civilsamfund


Hvordan arbejder Partnerskabet Lokal Sundhed?

I partnerskabet/alliancen lægger vi op til en række faste aktiviteter, som KL og BL faciliterer. Men vi forventer også, at der i partnerkredsen vil opstå ideer og initiativer til at mødes (online eller fysisk) om emner og aktiviteter, der ligger ud over de faste. 
De faste aktiviteter i partnerskaber omfatter:

  • 2 partnermøder årligt med fysisk fremmøde
  • 3 online inspirationsmøder
  • Erfa-møder i mindre grupper
  • Nyhedsbrev
  • Afsluttende høring/konference

 

I kan være med!

Det her partnerskab er noget for jer, hvis jeres organisation er optaget af at styrke det borgernære sundhedsvæsen gennem tættere samspil mellem de fysiske rammer i boliger/lokalområder, fremskudte sundhedstilbud og civilsamfundet.

Man deltager i partnerskabet som organisation, og alle partnere vil fremgå på partnerskabets hjemmeside med logo og en kort beskrivelse egen organisation. Det vil sige, at det er hele organisationen som tilslutter sig partnerskabet uanset, at det forventeligt vil være enkelte ledere eller medarbejdere, som deltager i de forskellige aktiviteter.

Det er muligt at deltage i Kick Off uden at være tilmeldt partnerskabet. De efterfølgende aktiviteter er forbeholdt organisationer, der indgår i partnerskabet. Det er gratis at deltage i partnerskabet

Tilmelding til partnerskabet sker ved at udfylde dette skema: TILMELD.

Vi glæder os til at trække i arbejdstøjet med jer!